ForsideAktueltNyheder Nyheder

 

 

19-08-2016

Fremtidige ansøgningsrunder til puljerne bliver papirfri

Ansøgninger til CISUs puljer har hidtil skulle indsendes både elektronisk og på papir, men fra og med septemberrunden er CISUs puljer papirfri.

 

Det er et trin i en digitalisering af CISUs puljer og puljeforvaltning. Ændringen træder dog først og fremmest i kraft nu, fordi A-posten er blevet afskaffet, hvilket betyder, at ansøgere ikke kan vide sig sikre på, at deres ansøgning når frem i tide. 


Ansøgninger til næste runde for Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø skal derfor kun indsendes elektronisk til puljer@cisu.dk. Ansøgningen skal være underskrevet og kan indsendes som pdf- eller låst word-fil. Hvis den underskrevne ansøgning indsendes som pdf-fil, skal den også indsendes som word-fil til brug for bevillingssystemet.

 

Bilag A (den danske organisations stamdata), B (fact sheet om den lokale partner) og C (budget) samt andre relevante bilag skal også indsendes elektronisk til puljer@cisu.dk. Husk at bilag A og B skal indsendes i de nyeste formater og være underskrevet.

 

Som noget nyt skal den danske organisations vedtægter, senest godkendte årsberetning og årsregnskab uploades via organisationens medlemslogin. Dermed kan man nøjes med at indsende disse dokumenter én gang om året, selvom man sender ansøgninger ind til flere ansøgningsrunder.

 

Se vejledning her.