ForsidePuljerStyrkelse af civilsamfundets råderumHøring: Retningslinier til Styrkelse af civilsamfundets råderum

HØRINGSRUNDE FREM TIL 30. NOVEMBER

 

Der er indgået politisk forlig om en hjælpepakke III, hvor 25 mio. målrettes indsatser til at styrke civilsamfundets råderum. 

 

Udmøntningen kommer til at ske som en forlængelse af det addendum til CISUs Civilsamfundspulje, hvor der har været 15 mio. til fordeling på to ansøgningsrunder i september og november 2020.

 

Justeringer til de tidligere retningslinier (Addendum 2.0) sendes hermed i høring, hvor justeringer imødeser de kriterier, der er en del af det politiske forlig. 

 

Alle med interesse for området, inklusiv nuværende bevillingshavere, CISU-medlemsorganisationer og andre aktører, der kan søge, opfordres til at give deres input og kommentarer til retningslinjerne. Der tages forbehold for finansiering (da tilsagnet til CISU stadig er under udarbejdelse).

 

Retningslinierne vil efter færdiggørelse forefindes i engelsk og dansk udgave.

 

 

Høringsprocessen

 

Alle har mulighed for at indgive skriftlige høringssvar frem til 30. november 2020 kl. 0.00. 

 

Svarene kan indsendes på dansk og engelsk til puljer@cisu.dk. 

I høringssvaret bedes i henvise til, hvorhenne i teksten, der kommenteres på (sidetal, linienummer).

 

Herefter behandler vi høringssvarene, og retningslinierne søges at gøres klar til offentliggørelse. Forventet startdato for ansøgninger er 10. december.

Svarene vil vi forsøge løbende at lægge op på denne side. Angiv derfor i mailen, hvis I ikke ønsker, at jeres høringssvar bliver offentligt tilgængeligt.

 

Høringssvar fra august 2020 vedr. Addendum 1

Thank you for giving us the opportunity to provide feedback on this new funding instrument. The modality Rebuilding Democratic Space responds to a need that has been repeatedly expressed by IWGIA´s partners since the beginning of the Covid-19 crisis. We welcome the specific mention of Indigenous Peoples as an important target group.

 

We also see positively the fact that all Danish CSOs are eligible to apply regardless of other existing support received from the MFA. Many of the other funding modalities managed by CISU such as the civil society pool cannot be applied to by organizations that have a strategic partnership agreement, pool agreement or equivalent with the Ministry of Foreign Affairs.  We would like to reiterate the importance of considering that small organisations that do not have the status of strategic partnership organizations but receive MFA support through for example a frame agreement have been deeply affected by this lack of access to funds that were previously available to them. The transfer of all extra grants to CISU, has for example represented a loss for IWGIA of around DKK 10 million annually - more than a third of our total grant from DK. This is a very serious challenge for us and other small and medium Danish NGOs with framework grants. We will therefore propose that a change be made so that medium-sized / small organizations with framework grants have access to apply for CISU funds. We have no intention of depriving the smaller member organizations of their 'share of the pie', and since the grant they have access to has not diminished - but on the contrary, more funds are being added on an ongoing basis, we do not think there is any risk of that they are losing something by the CISU opening up to other medium-sized organizations.

 

We would finally like to propose that the deadline for application for the first round be postponed by a couple of weeks to ensure enough time to develop good proposals.

 

We hope our comments will be helpful and look forward to seeing the results of this hearing process.

  1. Retningslinjer på fransk

Retningslinjerne bør også forefindes i en fransk udgave, både fordi en lang række lande i Afrika har fransk som hovedsprog, og især da Danmark sammen med Frankrig er militært engageret i Mali samtidig med, at civilsamfundets demokratiske muligheder udhules.

 

  1. Prioritering af ansøgninger:  Omkostninger – som kriterium  (afsnit 6):

I udkastet angives, at projektets omkostninger vægtes med 15%, og at det ”billigste” projekt vil blive prioritet i tilfælde af pointlighed.

 

Eftersom også organisationer, der har strategisk partnerskab etcetera med Udenrigsministeriet, og derfor helt andre gunstige økonomiske betingelser for deres arbejde, kan søge denne pulje, er det en skævvridning og unfair betingelser, vi konkurrerer om midlerne på.

 

Det vil være betydeligt lettere for en stor og større, allerede finansieret udviklingsorganisation, at anføre et mindre beløb til lønudgifter, koordination og administration, eftersom organisationen allerede har en basisfinansiering omfattende bl.a. aflønning af projektmedarbejdere mv.

 

Heroverfor står, at organisationer som KULU skal rejse alle midler til et lille sekretariat ogde allerfleste aktiviteter (information, fortaler- og projektaktiviteter) gennem egenfinansiering som kontingenter, fondsmidler, udlodningsmidler mv.

 

Derfor bør der angående procentnøglen/vægtningenaf udgifter differentieres mellem forskellige typer ansøgerorganisationer.Det er ikke fair, at samme pointsats bruges iht. udgiftsniveau, når de underliggende økonomiske betingelser er så forskellige.

 

Vi henviser også til Dialogmødet mellem CISU og en række medlemsorganisationer d. 22.06.2020.

Her blev den mangelfulde finansiering af de små og mindre organisationers indsats understreget igen og igen, og at de mindre danske udviklingsorganisationer er i fare for forsvinde, og atmangfoldigheden i det danske udviklingsmiljø dermed er under stærkt pres.(jf. referat af Dialogmødet).

Kære CISU,

Først og fremmest mange tak for jeres store arbejde!

Her i Oxfam IBIS byder vi det yderst tiltrængte tiltag velkommen, og vi synes overordnet set guidelines ser rigtig fornuftige ud.

 

Vi har enkelte mindre kommentarer til mekanismen:

  • Den første ansøgningsdeadline virker meget kort ifht at skulle nå en meningsfuld dialog med partnere i det Globale Syd.
  • Beløbstørrelsen betyder der vil komme relativt små projekter. Det ville være befordrende, hvis man kunne søge et større budget til fx regionale og multi-country, multi-region initiativer, og så initiativerne ligeledes kan bidrage til at bekæmpe de strukturelle årsager til indskrænkningen af civilsamfundets råderum.

 

3F hilser udkastet til retningslinjer for demokratisk råderums-puljen velkomment og støtter formålet.

3F har tidligere argumenteret for, at Danmark bør lægge større vægt på forsvar af menneskerettigheder, bl.a. fordi mange af vores kolleger og partnere med livet som indsats kæmper for arbejdstagernes levevilkår og rettigheder. Og fordi vi i Danmark har traditioner, erfaringer og kompetencer til at gøre en forskel. 

Over de senere år har vi set beskyttelsen af, og respekten for, arbejdstagernes rettigheder beskrive en nedadgående kurve. Det er ikke blot et problem for dem, det går direkte ud over. Det forvrider også den internationale konkurrence og rammer i form af øget social dumping.

ITUC (den globale fagbevægelses hovedorganisation) Global Rights Index måler udviklingen på dette område. Sidste år nåede antallet af lande, hvor fagligt aktive forfølges og dræbes, op på 9, mens 85 procent af landende begrænsede strejkeretten og 80 procent lagde hindringer i vejen for kollektive forhandlinger. Det er 3F’s vurdering, at kun et mindretal af verdens arbejdstagere, reelt har adgang til at benytte deres internationalt anerkendte rettigheder.

Covid-19 pandemien har skabt den største forringelse, vi har oplevet. Arbejdere over hele verden er blevet ramt

  • på sundheden og arbejdsmiljøet, bl.a. via smitte på arbejdspladsen og under transport til og fra
  • på indkomsterne når arbejdere hjemsendes, går på arbejdsfordeling eller fyres
  • på beskæftigelsen når virksomheder og hele brancher går ned (ILO opgør nedgangen i årets andet kvartal til 14 procent eller 400 mio. fuldtidsjob, her af rammes kvinder og unge uforholdsmæssigt hårdt)
  • på deres rettigheder, når arbejdsmarkedslovene suspenderes, som bl.a. i en række indiske delstater, eller når arbejdsgiverne praktiserer ”union-busting” og udrenser de faglige repræsentanter og fagforeningsmedlemmer under påskud af corona-krisen.

Diskussionerne om civilsamfundets råderum nævner ofte kun arbejdstagernes rettigheder helt sporadisk. Retningslinjerne for Rebuilding democratic space er ingen undtagelse. Foreningsfriheden nævnes, men ret uspecifikt.

Arbejdstageres ret til at organisere sig, ytre sig og forhandle kollektivt er nøglerettigheder som bl.a. er afgørende for at der ikke foregår diskrimination ved ansættelser og afskedigelser.

Forøget arbejdsløshed i LGTBQI+ miljøet nævnes i et af eksemplerne, men de organisationer, som har adgang og mandat til at forhandle og øve indflydelse på arbejdsmarkedets spilleregler, nævnes ikke i den forbindelse.

Fagforeninger bekæmper diskrimination, uanset om den rammer efter etnicitet, nationalitet, køn, tro, seksualitet, alder mm. Tillidsrepræsentanter stiller modigt op og lader sig vælge til nogle af de farligste og mest udsatte poster, meget ofte uden at modtage løn for det. De og deres familier rammes af forfølgelse, trusler, vold og mord, der som oftest forbliver uopklarede. Når tillidsvalgtes rettigheder krænkes, er det i realiteten en krænkelse af rettighederne blandt alle de arbejdere, der har valgt dem. Og det begrænser alle arbejderes demokratiske råderum når de begrænses i frit at vælge deres repræsentanter.

Vi foreslår, at fagforeningsfolk og arbejdstagerrettigheder, herunder ILO’s grundkonventioner, udtrykkeligt nævnes som en gruppe mennesker, der er stort behov for at forsvare. Og vi foreslår tydeligt at nævne arbejdstagerrettigheder, herunder ILO’s grundkonventioner.

Der er en tendens til at lægge vægten i forslaget på at ”småt er godt”. Det forstår vi fint ud fra CISU’s mandat. Men ud fra problemets karakter og omfang mener vi, der skal større og bredere indsatser til. Problemets enorme omfang og betydning taget i betragtning vil vi anbefale at kigge på:

  • Hvordan koordinering og samarbejde mellem forskellige organisationer og DANIDA kan fremmes og understøttes

 

  • Muligheden for at flere organisationer kan gå sammen om at søge støtte til indsatser med budgetter over 750.000 kroner.

Vi foreslår endelig, at det gøres mere tydeligt, at denne modalitet giver mulighed for at opnå støtte til alle DAC lande. Det åbner for støtte til initiativer i en række lande, som ofte falder uden for kriterierne.

Thank you very much for giving us the opportunity to provide our feedback to this new and exciting funding opportunity. We are very pleased to see this new modality on Rebuilding Democratic Space focusing on strengthening resilient and independent civil societies in the global South as the global trend of reversing democracy has only become more apparent in light of the COVID-19 pandemic in many of the countries where ActionAid/Mellemfolkeligt Samvirke work. Governments, political and economic elites increasingly suppress dissenting voices, crack down on human rights defenders and undermine political and civil rights. We therefore strongly welcome this funding instrument to address the global democratic crisis and shrinking civic space.

We currently see very brave and inspiring activists, often young women and men, fight for democracy, human rights and social justice pushing governments and corporates in the global South. We are therefore very pleased to see the target groups including both activist, women and girls, journalists as well as human rights defenders reflected in the call as they also constitute ActionAid/Mellemfolkeligt Samvirke’s target groups. We would, however, suggest that youth are additionally included as a target group as the exclusion of especially young people from democratic processes are exacerbated by the COVID-19 pandemic. Restrictions on the right to freedom of expression, peaceful assembly, association and movement during the pandemic restrict activism and mobility, especially youth’ ability to gather for rallies or participate in decision making. As an example, during the COVID-19 pandemic, young people who reach the age of enfranchisement can in some countries not obtain identity cards or register for the newly scheduled elections date violating their right to political participation. Also, we see that youth in the global south are especially hit hard by the COVID-19 crisis as they cannot get access to education, or home-schooling in many cases, potentially damaging a whole generation’s social mobility.

We would finally like to support IWGIA’s suggestion to move the deadline for the first application round by a couple of weeks to ensure high quality proposals.

We look forward to following the development of the modality and the final version of the guidelines.

Vores partner mener at det er en brugbar facilitet med de formuleringer der er i det fremlagte.

DMRU hilser denne bevillingsmulighed meget velkommen, og synes, at retningslinjerne et godt udarbejdet. Vi har nogle få, men for mange meget vigtige, kommentarer, der bl.a. knytter an til hvilke rettigheder initiativet har fokus på.

Side 1, kapitel 1 OBJECTIVES, første afsnit

Selv om der i afsnittet står ”e.g.” foran de nævnte frihedsrettigheder, er vi varme fortalere for at også ”the freedom of thought, conscience and religion”, nævnes som eksempel. Denne rettighed er ofte fraværende i Civic Space initiativer til trods for, at vi ofte ser at myndigheder laver restriktioner, eller decideret diskriminerer eller forfølger, på baggrund af tanke, tro og religion. I COVID-19 perioden er dette blevet endnu mere udtalt.

Side 1, kapitel 1 OBJECTIVES, tredje afsnit

Vi synes, at det ville klæde dokumenter at medtage personer med handicap som en særlig sårbar gruppe i sidste sætning i dette afsnit.

Side 1, kapitel 2 BACKGROUND, andet afsnit

Som endnu en understregning af den første kommentar vil vi foreslå, at den helt nye ”Global Monitor of COVID 19's impact on Democracy and Human Rights” nævnes på lige fod med de to andre nævnte redskaber. Den er udviklet af EuropeAid og International IDEA. (Institute for Democracy and Electoral Assistance)

www.idea.int/gsod-indices/covid19globalmonitor

Den er mere inkluderende i sin måling af de civile rettigheder, idet den omfatter retten til tros- og religionsfrihed. Samtidig og tankevækkende viser den at for nogle verdensdeles vedkommende er retten til tros- og religionsfrihed mere udsat end de øvrige frihedsrettigheder.

Side 2, kapitel 3 TYPES of Intervention

Med det formål at inkludere grupper, der er blandt de allermest marginaliserede, foreslår vi en femte bullet i den nævnte række af interventions

  • Restriction of access to grassroot groups, e.g. self help groups or savings and loan groups

Side 7, kapitel 9 DEADLINES

Vi foreslår at den første deadline rykkes 14 dage eller om muligt mere, så der er tid til nogle ansvarlige processer med partnere.