Kvinde tager noter til online rådgivning Foto: Kirsten Adler

Jobbet 

CISU søger en studentermedhjælper til administrative opgaver i forbindelse med forvaltningen af CISUs puljer.

 

Stillingen ønskes besat fra 14. oktober 2024 eller snarest muligt derefter. 

 

Dine opgaver vil være: 

  • Registrering af ansøgninger til puljerne 

  • Opfølgning på deadlines for bevillinger 

  • Sagsforberedende arbejde, f.eks. screening af regnskaber 

  • Administrativt og praktisk arbejde i forbindelse med afholdelse af kurser 

  • Løbende opdatering af hjemmeside 

  • Arkiveringsopgaver 

  • Indsamling af data til monitorering 

  • Ad-hoc opgaver 

 

Om dig 

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og har mindst to år tilbage af dit studie. Du har gerne interesse for udviklingsarbejde. 

Derudover lægger vi særligt vægt på, at du: 

  • Er god til at skabe overblik, har analytiske evner og er systematisk. 

  • Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. 

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver, arbejde i Excel og vedligeholdelse af hjemmesider. 

 

Løn- og ansættelsesforhold 

Arbejdstiden forventes at ligge mellem 10 og 12 timer om ugen. Arbejdstiden vil foregå indenfor normal kontortid (kl. 8-16). Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamensperioder. 

 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger i øvrigt CISUs overenskomst (se https://www.cisu.dk/om-cisu/). 

 

Kort om CISU:

CISU er en medlemsorganisation med ca. 290 medlemsorganisationer blandt danske civilsamfundsorganisationer. Alle CISUs medlemmer har et globalt engagement. CISU forvalter en række puljer på vegne af Udenrigsministeriet, og har en omsætning på ca. 300 millioner om året.

På sekretariatet i centrum af Aarhus arbejder 30 fastansatte og en studentermedhjælper med administrationen af flere puljer på vegne af Danida/Udenrigsministeriet. Puljerne støtter folkelige organisationers projekter i udviklingslande. Desuden yder vi kursus- og rådgivningsarbejde for medlemsorganisationer, interessevaretagelse samt kommunikations- og oplysningsarbejde bl.a. gennem CISUs Oplysningspulje. 

Læs mere om CISU på vores hjemmeside www.cisu.dk

Ansøgning

Send en kort ansøgning (maks. 1 side) vedlagt CV og karakteroversigt senest d. 30. september 2024 kl. 9:00. Ansøgninger sendes til ans@cisu.dk

Samtaler forventes gennemført i uge 41. 

Ansættelsen starter d. 14. oktober 2024 eller snarest muligt herefter.  

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forvaltningskonsulent Alberte Maimburg på alm@cisu.dk

Mangfoldighed:

Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.