ForsideOm CISUOrganisationGeneralforsamling

En delvist digital generalforsamling den 19. september 2020

 

Som så mange andre ting i år blev årets generalforsamling anderledes: grundet coronasituationen gik vi online. Det varr en ny og anderledes måde for os alle at gøre det på, men vi gjorde vores bedste og var hele dagen allieret med tekniske supportere, som sikrede, at alle deltog i generalforsamlingen med færrest muligt tekniske udfordringer.

 

Årets program

Dagen begyndte med årets generalforsamling for alle CISUs medlemsorganisationer.

 

Dagsorden

12.00                            Check in i Zoom

12.50                            Deadline for check in i Zoom

13.00                            Velkomst

13.15          Pkt. 1         Valg af dirigent og referent

13.25          Pkt. 2         Forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

13.55          Pkt. 3         Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse

14.20                            Præsentation af nominerede til CISUs Initiativpris

14.35                            Pause

14.45          Pkt. 4         Drøftelse af fremtidig virksomhed

15.15          Pkt. 5         Behandling af indkomne forslag

15.25          Pkt. 6         Fastsættelse af kontingent og budget

15.45          Pkt. 7         Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

16.05                            Pause og stemmeoptælling

16.20                            Valgresultat af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

16.25          Pkt. 8         Valg af intern revisor

16.30          Pkt. 9         Eventuelt

16.35                             Pause

16.45 – 18.30               CISUs 25-års jubilæum med Per Vers som konferencier

Hilsen fra udviklingsminister Rasmus Prehn
Uddeling af CISUs initiativpris

Jubilæumsfortællinger – De første 25 år.

Samtale mellem CISU-medlemsorganisationer om partnerskaber, engagement og hvad der har motiveret dem.

I panelet: Denmark Lesotho Network, GURYASAMO, FANT og Verdens Skove.

Jubilæumsfortællinger – De næste 25 år.

Det danske civilsamfunds rolle i udviklingssamarbejde fremover.

I panelet: Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier og Birgitte Diget, aktivist i Global Aktion.

 

Nyheder fra generalforsamlingen 2020

I forbindelse med CISUs generalforsamling er der også i år en fotokonkurrence, og i år var temaet Engagement.

 

Medlemsorganisationer har uploadet over 100 billeder, og 18 af dem blev udvalgt til en finale. Dem kan du se i et galleri her

 

En jury af profesionelle fotografer, repræsentanter fra CISUs partnere og CISUs egne engagementsmedarbejdere udvalgt dette billede som vinder:

 

 

Billedet er indsendt af Crossing Borders med den medfølgende tekst: One of the activities at a non-formal education session facilitated by Crossing Borders. 

 

Dommerne skrev blandt andet:

"This pic shows immediate power of cooperation and is visually pleasing and clear."

"Når en gruppe engagerer sig aktivt i at nå et fælles mål, kan man ramme plet og knytte stærke bånd på tværs af grænser og skel. Det kræver fælles vilje, samarbejde, tålmodighed og gåpåmod, men det kan lykkes!"

" You have to learn to work together to have great results"

 

 

 

 

På CISUs generalforsamling var tre bestyrelsesmedlemmer på valg, og med seks opstillede var der vanen tro valg om pladserne.

Camilla Legendre (100% for børnene) blev valgt for de næste to år, mens Andrew Julius Bende (CCCF - Civil Connections Community Foundation) og Runa Bruun (RAW – Rights for all women) blev genvalgt til de næste to år.

Suppleanter er det næste år Helle Vallø (Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder) og Jackiline Hansen (KIT – Kirkens Integrationstjeneste).

Derudover sidder Katrine Skamris (Ghana Venskab), Sofie Gry Fridal Hansen (Global Aktion), Tobias Simonsen (KFUM-Spejderne) og Katja Thøgersen Staun (Diálogos) i CISUs bestyrelse

Hvert år på CISUs generalforsamling uddeles CISUs Initiativpris til en person eller organisation, som gør noget helt særligt i Danmark for at skabe opmærksomhed om udviklingsarbejdet, og i 2020 går den til Ulandssekretariatet


Ulandssekretariatet blev nomineret på baggrund af deres Frame, Voice, Report! -projekt, der har engageret lærlinge og elever på tekniske skoler i arbejdsforhold og global migration. 

I indstillingen stod der blandt andet: Det er en målgruppe, som ikke normalt nås med oplysning om internationale forhold og udvikling. Organisationen sendte lærlingene til Nepal, hvor de arbejdede med nepalesiske bygningsarbejdere og potentielle migranter. Efterfølgende holdt de foredrag på tekniske skoler og skrev artikler til fagblade som MetalMagasinet og Blik og Rør. De tilpassede budskabet til den specifikke målgruppe og talte til dem gennem deres faglighed.

Med initiativprisen følger 10.000 kroner og en statuette af Jens Galschiøt.

På årets generalforsamling skulle deltagerne stemme mellem tre udvalgte nominerede. De øvrige var 100 pct. for Børnene og Den Grønne Studenterbevægelse.

Formålet med CISUs Initiativpris er at anerkende en person eller en organisation, som gennem oplysning eller politisk arbejde har gjort en særlig indsats for at inspirere og/eller mobilisere danskere til at engagere sig det globale udviklingsarbejde. Gerne på en nytænkende og kritisk måde, som vækker debat og diskussion.

 

Temaet var engagement

 

I 2020 har CISU 25-års jubilæum. Der var i forlængelse af generalforsamlingen en samtale mellem CISU medlemsorganisationer om partnerskaber, engagement og hvad der har motiveret dem samt en panel diskussion med eksterne oplægsholdere og CISU medlemsorganisationer om det danske civilsamfunds rolle i udviklingssamarbejde fremover.