ForsidePuljerStyrkelse af civilsamfundets råderum

CISU opererer med støtteformen, Indsatser til styrkelse af civilsamfundets råderum. 

 

Støtteformen er iværksat som led i at Regeringen har indgået aftale med V, RV, SF, K, EL, LA og ALT om COVID-19 Hjælpepakke II og III. Som led heri allokeredes i juni 15 mio. kr. til fremme af stærke og uafhængige civilsamfund, og yderligere 25 mio. kr. allokeredes i oktober (hjælpepakke III), der kan ansøges af samme ansøgerkreds.

 

Midlerne udmøntes via Civilsamfund i Udvikling (CISU), som en særlig støtteform under den eksisterende Civilsamfundspulje. Retningslinierne er uddarbejdet som et addendum til Civilsamfundspuljens retningslinjer, der specificerer de specifikke bestemmelser for den særlige støtteform.

 

Nedenstående er udmøntningen af de første 15 mio. kr., og vil opdateres, når igangværende høringsproces er overstået, og de nye retningslinier for udmøntningen af de 25 mio. kr. er på plads. Se høringsproces.

 

Om støtteformen

Formålet med indsatser under denne støtteform er at styrke modstandsdygtige og uafhængige civilsamfund i det globale syd, hvor civilsamfundets råderum er blevet indskrænket med en stigning i menneskerettighedsovertrædelser og restriktioner som konsekvens af COVID-19-krisen. Det skal opnås gennem kapacitetsudvikling og/eller fortalervirksomhed for proaktivt at imødegå overtrædelser, restriktioner og tilbageslag for menneskerettighederne, f.eks. hvad angår forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, ytringsfrihed og trosfrihed og pressefrihed.

 

Indsatserne skal tackle situationer, hvor COVID-19-pandemien direkte eller indirekte har øget presset mod menneskerettighederne og medført begrænsninger i det civile og demokratiske rum i samarbejdslandet eller -regionen.

 

Det omfatter kapacitetsopbygning af menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister, fagforeninger osv. for at skabe opmærksomhed og modstå angreb på deres demokratiske frihedsrettigheder. Ansøgningerne bør redegøre for, hvordan situationen er blevet påvirket af COVID-19, det være sig formelt i kraft af ændringer i love og reguleringer eller i praksis med uproportionelle restriktioner og undertrykkende foranstaltninger. Der opfordres til at sætte ind imod det øgede pres, der rammer særligt udsatte grupper, såsom kvinder og piger, unge, religiøse og etniske minoriteter, personer med handicap, oprindelige folk og LGBTIQ+ borgere.

Der er en verdensomspændende tendens til indskrænkning af civilsamfundets råderum, og mange kilder beretter om en forværring som følge af regeringers COVID-19-beredskab. Set i et bredere perspektiv undergraves menneskerettigheder og demokrati i stigende grad. Det omfatter vold mod fredelige demonstrationer såvel som overfald, anholdelser og sågar mord på menneskerettighedsforkæmpere. COVID-19-krisen kan misbruges som påskud til at gennemføre yderligere indskrænkninger af civilsamfundets råderum. Blandt de særligt ramte er menneskerettighedsforkæmpere, journalister, kvinder og piger, unge, fagforeningsrepræsentanter, religiøse og etniske minoriteter, oprindelige folk samt LGBTIQ+ borgere.

 

Ansøgere kan underbygge deres kontekstanalyse ved at benytte CIVICUS Monitor og ICNLs COVID-19 Civic Freedom Tracker, The Global State of Democracy Indices såvel som andre globale overvågningsmekanismer, der særligt overvåger i forhold til COVID-19. Der kan også trækkes på de lokale partneres oplevelser og indberetninger. Det centrale er at præcisere, hvorledes lovgivning (legale restriktioner, nødregler mv.) og/eller praktiske foranstaltninger (fysiske overfald, bureaukratiske hindringer, smædekampagner osv.) gennemført under COVID-19-krisen er uberettigede i forhold til sundhedskrisen, og har indskrænket civilsamfundsaktørers råderum, herunder deres adgang til målgrupper og andre tiltag, der forhindrer dem i at nå deres mål.

 

For yderligere hjælp til at underbygge kontekstanalysen henvises til afsnit 2.4 i Retningslinjer for Civilsamfundspuljen, der kan inspirere til at se nærmere på graden af skrøbelighed i den situation, hvor indsatsen skal foregå.

Der kan ydes støtte til indsatser, der opbygger kapaciteten hos civilsamfundsorganisationer og/eller særligt udsatte målgrupper, som bekæmper eller er ramt af indskrænkninger i deres demokratiske råderum foranlediget af COVID-19.

 

Find eksempler på indsatser i retningslinierne.

 

Der kan endvidere gives støtte til indsatser, der adresserer problematiske indskrænkninger i demokratiske frihedsrettigheder under påskud af COVID-19-beredskab, inklusive men ikke begrænset til:

 

  • Angreb mod menneskerettighedsforkæmpere og frie medier.
  • Tilbageholdelse af aktivister som straf for at udbrede kritisk information.
  • Ulovlige og/eller uberettigede restriktioner i adgangen til information, herunder censur og begrænsninger i ytringsfriheden.
  • Angreb mod retten til privatliv samt overdreven og uberettiget brug af nødlovgivning, herunder indskrænkninger i det digitale råderum og bevægelsesfriheden.

 

Denne nye støtteform er opstået på baggrund af et bredt Folketingsforlig om at øge støtten til danske organisationer, der gør noget ved COVID-19-krisen. Således bør indsatser under denne støtteform imødegå situationer, der er forværret som konsekvens af pandemien.

 

Hvis en indsats har til formål at beskytte et civilsamfund, der er under pres, uden at det har noget med COVID-19 at gøre, kan der søges om andre støtteformer under Civilsamfundspuljen, såsom Udviklingsindsatser, Medborgerindsatser og Små Indsatser.

Ansøgninger vurderes i henhold til fire kriterier.

 

I vurderingen bliver kravene til foreslåede indsatser altid afstemt med det ansøgte beløb, de ansøgende organisationers erfaringer, konteksten og formålet. Læs mere om kravsafstemthed i afsnit 9.3.1 af Retningslinjer for Civilsamfundspuljen.

 

Dette er de fire kriterier:

1. Formål og relevans

  • Indsatsens formål falder inden for Civilsamfundspuljens overordnede formål samt det særlige formål for støtteformen ”Styrkelse af civilsamfundets råderum”, dvs. det vurderes i hvilket omfang indsatsen er relevant i lyset af den kontekst, den skal gennemføres i, og i hvilken grad indsatsen adresserer indskrækninger i civilsamfundets råderum foranlediget af COVID-19.

2. Partnerskabet/samarbejdspartnerne

  • De deltagende partnere og andre potentielle aktører har den fornødne folkelige forankring, erfaringer, kapaciteter og ressourcer.
  • Relevansen for indsatsen af alle partneres og andre aktørers bidrag, roller og ansvarsområder.

3. Målgrupper, formål og forventede resultater

  • Indsatsen kan forventes at føre til resultater inden for kapacitetsopbygning og/eller fortalervirksomhed, der adresserer aktuelle udfordringer for civilsamfundets råderum, herunder inddragelse af særligt udsatte målgruppers råderum.
  • Indsatsens formål og resultater er realistiske og målbare.

4. Omkostningsniveau

  • Aktiviteterne og de forventede resultater står i rimeligt forhold til omkostningsniveauet og det samlede budget.

Støtteformen ”Styrkelse af civilsamfundets råderum” kan søges af civilsamfundsorganisationer baseret i Danmark, der implementerer aktiviteter i godkendte udviklingslande i samarbejde med lokale partnere. Ansøgende organisationer må gerne modtage faste tilskud fra Udenrigsministeriet, som f.eks. strategiske NGO-partnerskaber, puljeaftaler eller tilsvarende, så længe de opfylder nedenstående krav. Godkendte samarbejdslande er alle lande, der fremgår af OECD DACs liste.

 

De følgende minimumskrav fastlagt af Udenrigsministeriet skal være opfyldte af den danske organisation:

  • Den skal være privat og have juridisk og organisatorisk hjemsted samt aktiviteter i Danmark.
  • Formanden eller hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse og bopæl i Danmark.
  • Den skal have eksisteret i mindst et år.
  • Den skal have mindst 50 årligt bidragsydende medlemmer eller støttepersoner i Danmark, medmindre der er tale om en paraplyorganisation, i hvilket tilfælde kravet skal være opfyldt af mindst én medlemsorganisation.
  • Den skal have godkendte vedtægter og aflægge regnskab, der revideres.

Retningslinjernes afsnit 2.1 og 2.2 og Forvaltningsvejledningen gør nærmere rede for kravene til den danske ansøgerorganisation og den lokale partner.

 

Som beskrevet i CISUs Retningslinjer for Civilsamfundspuljen gælder det, at hvor partneren er en uformel organisering (f.eks. en social bevægelse), en ikke-juridisk, ikke-registreret enhed eller på anden måde er forhindret i at optræde som direkte partner, kan en anden organisation – selv hvis den ikke er en del af civilsamfundet – fungere som bindeled til den ansøgende danske organisation. Det kan eksempelvis være i lande, hvor civilsamfundsorganisationer generelt eller bestemte grupper er underlagt lovgivning, der begrænser deres ret til at organisere sig eller få adgang til international finansiering.

 

Det er muligt at have flere partnere og involvere andre aktører, som beskrevet i afsnit 2.1 og 2.2 af de overordnede Retningslinjer for Civilsamfundspuljen.

Alle ansøgninger, der vurderes som støtteværdige, og hvor det ansøgte beløb er på 100.000 kr. eller derunder, bevilges automatisk.


Hvis de ansøgte beløb tilsammen overstiger puljen til rådighed for støtteformen ”Styrkelse af civilsamfundets råderum”, vil ansøgninger over 100.000 blive rangeret og prioriteret, efter hvor højt de scorer i opfyldelsen af vurderingskriterierne.

 

Scoringen vil blive vægtet som følger for at begunstige fokus på relevans og resultater.

 

  • Formål og relevans: 30%
  • Partnerskabet/samarbejdspartnerne: 25%
  • Målgrupper, formål og forventede resultater: 30%
  • Omkostningsniveau: 15%

Hvis flere ansøgninger tildeles samme vægtede score, og ikke alle kan få bevilling, sker tildeling i denne rækkefølge:

  1. Hvis det beløb, der mangler, for at alle med den pågældende score kan få en bevilling, er på under 10% af summen af de pågældende ansøgninger, gives ”bevilling med betingelse” af at de enkelte budgetter reduceres med den nødvendige procentsats.
  2. Hvis dette ikke er muligt, gives der forrang til den indsats med det lavest ansøgte beløb.

CISUs principper for scoring beskrives her på CISU’s hjemmeside.

 

Ansøgninger, der afvises i første runde pga. begrænsede midler, kan genindsendes i anden runde på lige vilkår med nye ansøgninger (se oplysninger om de to ansøgningsrunder herunder).

Når man søger Civilsamfundspuljen, kan man søge op til to procent af det ansøgte beløb til oplysningsaktiviteter i Danmark. Ved oplysningsaktiviteter bør man som minimum overveje aktivitetens formål, målgruppe og virkemidler. Der vil ikke blive foretaget en vurdering af de foreslåede aktiviteter, men bevillingshaver skal efter indsatsens afslutning kunne give en meget kort resultatrapportering og gerne fremvise synlige oplysningsprodukter, (aktivitets)billeder eller videoer, skærmbilleder eller lignende. Materialet offentliggøres og bruges som led i resultatformidling på verdenskortet på CISUs hjemmeside.

Der henvises til afsnit 9 i Retningslinjer for Civilsamfundspuljen for nærmere oplysninger om ansøgnings- og bevillingsprocessen.

 

Der kan ansøges om op til i alt 750.000 kr. Bevilligede beløb tæller ikke med i det loft på 6 mio. kr. om året, der ellers er i kraft for Civilsamfundspuljen.


Puljen til rådighed for denne støtteform vil blive delt ligeligt op imellem de to ansøgningsrunder. Én ansøger kan højest tildeles to bevillinger i alt. Hver organisation kan kun indsende én ansøgning per ansøgningsrunde.
 

Skemaer og retningslinjer kan findes på www.cisu.dk/skemaer.

 

De udfyldte ansøgningsskemaer uploades til CISUs organisationssider.

 

Før ansøgningen kan afleveres, skal den danske organisation have indtastet stamdata om sig selv og sine partnere.

 

Eftersom alle indsatser under denne støtteform anses for at foregå i skrøbelige situationer, skal dette krydses af, når ansøgningen uploades.

 

Læs også vores vejledende overblik ”Er I klar til at indsende jeres ansøgning” på side 44 i Retningslinjer for Civilsamfundspuljen.

 

Indkomne ansøgninger behandles af CISUs Bevillingsudvalg. Der påregnes en sagsbehandlingstid på fem uger.

 

Som en undtagelse fra CISUs normale procedure vil bevillinger tildelt under denne støtteform ikke automatisk blive offentliggjort online, da det kan udgøre en sikkerhedsrisiko at udfordre indskrænkninger i råderummet for civilsamfundet. 

Der afvikles to ansøgningsrunder.

  • Første med deadline d. 9. september 2020 kl. 12.00.
  • Anden med deadline d. 11. november 2020 kl. 12.00.

De ansøgte indsatser kan vare op til 18 måneder.

 

Alle indsatser skal være afsluttet senest 30. juni 2022 og afsluttende rapporter og regnskaber skal være CISU i hænde senest 31. december 2022.

FAQ about the modality

Yes, that is possible. Same principles on partnership as in the general Guidelines for the Civil Society Fund.

Yes, you can apply to both a project covering more countries and a region. You should prepare a coherent strategy that addresses the multi-country/regional focus. Otherwise, you can consider preparing two separate applications (one for each round).

 

However, if the activities in the different countries are not contributing to similar challenges on civic space and have a common objective, it might be challenging to present a strong contextual analysis and a coherent strategy. That could weaken your score. 

Yes, your partner(s) can be the primary target group for capacity development since the objective of this modality is to strengthen resilient and independent civil society. This is similar to the general objective of the Civil Society Fund.

Do, however, consider the cost levels if the total number of the target group is limited. The assessment criteria regarding cost level rests upon the proportionality between activities/results and the cost level.

There is no specific geographical focus. But do take note that we are asking for a thorough contextual analysis built upon the situation in a given country to assess the relevance.

CISU generally accepts partners who are non-registered for obvious reasons. When entering key data about yourself and your partner, you have the possibility to enter relevant information concerning your partner’s organizational setup.

 

If your partner is somehow prevented from featuring as your direct partner, CISU operates with this flexibility, as mentioned in the guidelines:

 

As set out in CISU’s Guidelines for the Civil Society Fund, when a local partner is an informal type of organisation (e.g. a social movement), a non-legal, non-registered body or is otherwise prevented from featuring as the direct partner, it is possible to choose another organisation – even one that does not belong to civil society – to act as an intermediary to link up to the Danish applicant organisation. This could be, for instance, in countries where civil society organisations in general or certain groups in particular are subject to legislation that restricts their right to organise or their access to international financing.

 

If you are in doubt, please contact CISU at puljer@cisu.dk with your specific case in order to discuss whether your specific constellation can be accepted.

 

If your partner constellation is already part of an intervention under the Civil Society Fund, you can consider this constellation eligible under the Rebuilding Civic Space modality also.

Cash grant distribution is not considered an optimal approach in this modality. This is more an approach relevant for humanitarian interventions. It is however not completely excluded that there is a situation where it might be relevant.

If initial assumptions in the intervention changes over time (eg. “that the corona virus does not see any further spread in the country”), you should consider revising your strategy. When relevant, please make use of the correct formats for changes, at cisu.dk/skemaer

 

All applications are deemed to take place in a fragile situation, and generally in the Civil Society Fund this means a higher amount set aside for strategic services. It is however always necessary to argue for the relevance of these and built strategic services into the overall strategy of the intervention. This, in effect, means that strategic services should support and underpin capacity development and advocacy.

In the current global situation, this may very well be a relevant method of organizing. But all approaches can be relevant in any given context, and online activism is definitely also one of them.

Yes, the guidelines only provide some examples of what some of where there has been a high prevalence of infringements on civic freedoms and human rights. The examples are not to be considered exclusionary of other areas where citizens and activists are barred from pursuing their work fighting for rights. IfCOVID-19 measures have worsened the situation, an intervention that falls within the types of intervention can be valid for this modality.

The assessment committee are external to CISU but appointed by CISUs Board of Directors. And the assessment committee is working under a confidentiality clause.

CISU distinguishes between giving advice and giving guidance on draft proposals to new funding modalities. Advise (a meeting where a proposal is discussed in detail) are only for members of CISU, whereas all eligible organizations (including non-members) can receive technical guidance on specific questions related to the guideline and/or technical aspects of preparing an application format or budget.

Yes, and you are welcome to do so. But assessment will still only begin after the deadlines are closed. There is no fast track for early applicants.

We aim for 5 weeks for the assessment period. Specifically, we aim for October 14th.

We refer to our Administration Guide, section 7, that specifies the below.

CISU does not need to approve an accountant beforehand for interventions above DKK 200.000.