Samarbejde med danske fonde
Bliv klogere på, hvordan I bedst får hul igennem til fondene
Tider: |
31-03-2025 - Kl. 13:00-17:00 05-05-2025 - Kl. 13:00-15:00 |
Afholdelsessted: |
Vartov (S) |
Kursusansvarlig: |
Maria Haahr |
Ledige pladser: |
60 |
Tilmeldingsfrist: |
23.03.2025 |
Målgruppe
Målgruppen er alle, der arbejder med eller skal i gang med at søge danske fonde
Læringsmål
Når du har deltaget på dette fundraisingskursus, har du fået større indsigt i det danske fondslandskab og viden om, hvordan du retter henvendelse med både din idé og ansøgning. Målet er klart: at blive klædt på til at hente flere midler hjem fra fonde til udviklingsprojekter.
Du får også en masse gode råd og eksempler til udvikling af fondsansøgninger, ansøgningsteknikker og koordinering af arbejdet med at søge danske fonde.
Indhold
Kurset fordeler sig over to moduler, et fysisk kursus i København og en online opfølgning 6 uger efter. Man tilmelder sig begge moduler samtidig.
Program del 1: Fysisk møde i København d. 31. marts 2025 kl. 13-17
- Kom godt i gang med fondsansøgninger: struktur og planlægning
- De danske fonde: typer og tendenser
- Sådan finder du de rigtige fonde: databaser og andre CISU medlemmers erfaringer
- Indledende kontakt til fonde og det gode pitch
- Den gode fondsansøgning
- Fundraisingstrategi og proces frem mod del 2
Vi planlægger oplæg fra en eller flere danske fonde, som vil fortælle om det gode fondssamarbejde set fra deres side. Kursusbeskrivelsen opdateres med mere info herom senere.
Kurset er en blanding af oplæg og gruppeøvelser. Deltagerne forventes at arbejde videre med ansøgningsstrategi, det gode pitch eller en ansøgning alt afhængig af, hvad der er relevant for den enkelte organisation frem mod kursets del 2. Her vil deltagerne sparre med hinanden om de elementer, som den enkelte har arbejdet med mellem del 1 og del 2.
Program del 2: Online workshop d. 5. maj 2025 kl. 13-15
- Bliv klar til at sende ansøgningen afsted
- Det tydelige og realistiske budget
- Kontakt med fonde under og efter en bevilling
- Kom videre efter et afslag
Del 2 bygger direkte videre på del 1 og vil være en kombination af oplæg og gruppesparring.
Baggrundsmateriale
Kurset foregår på dansk/The course will be in Danish
Illustrationen er AI genereret.
Vælg tilmeldingstype
Du kan kontakte os på cisu@cisu.dk / 8612 0342 hvis:
- du har tekniske udfordringer ifm. din tilmelding
- du har spørgsmål af praktisk karakter til et arrangement
- du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, som du har tilmeldt dig
- hvis tilmeldingsfristen til et arrangement, du ønsker at deltage i, er overskredet.
For alle betalingsarrangementer gælder det, at afmelding skal ske senest en uge før afholdelse for at få refunderet kursusgebyret.
OBS: Når du tilmelder dig et af CISUs arrangementer, indsamler vi almindelige personoplysninger om dig. Læs CISUs persondatapolitik for mere information.
Du har valgt
Arrangement: | Samarbejde med danske fonde |
Tilmeldingstype: | Standard |
Tider: |
|
Afholdelsessted: |
Farvergade 27 1463 København |
Kursusansvarlig: |
Maria Haahr |
Ledige pladser: |
60 |
Tilmeldingsfrist: |
23.03.2025 |
Medlemmer: | 100,- DKK |