Herunder kan du lytte til podcasten i din browser og læse en artikel om emnet.

Børn uden sprog kan nu udtrykke sig i Kenya

På en række specialskoler i Kenya har børnene nu fået et redskab, de fleste tager for givet. De har fået muligheden for at udtrykke sig.

Børnene har meget forskellige vilkår. Nogle er spastisk lammede, andre har mentale handicap og nogle har en blanding. Det fælles er, at de ikke kan tale.

Med projektet ’Communication Matters’ har de imidlertid fået muligheden. En simpel, men symboler for både dagligdags ting og mere abstrakte begreber giver børnene en måde at kommunikere med deres forældre og lærere, der har fået træning i såkaldt augmentativ og alternativ kommunikation (AAC).

”Nej, jeg vil have en banan”, forklarer en otteårig dreng fra Pangani Special School i Nakuru, Kenya, sin mor ved at bruge pladen. Begejstret, men bestemt.

En pige på 17 år forklarer også sine behov: ”Det er hårdt at mangle skolepenge og penge til indkøbslister,” fortæller hun ved at pege sært fra CISU med en trænet finger på pladen. Skolelederen på Pangani, Gloria Mutai, følger interesseret med i samtalen.

- Før var det meget svært at forstå vores elever. Især når de var frustrerede eller havde behov, de ikke kunne udtrykke. Nu ser vi glæde. Vi ser dem deltage. De kan endda lave sjov med hinanden i klassen, siger hun.

Kommunikation giver kontrol

”Communication Matters” er en indsats under Civilsamfundspuljen. Der er bevilliget til seniorer uden grænser og den kenyanske partnerorganisation Society of Augmentative and Alternative Communication, SAAC. Forperson David Methu forklarer om den grundlæggende ændring.

- Når et barn kan sige ja, sige nej eller udtrykke, hvad det vil have, har vi givet det kontrol over sit eget liv, siger han.

Forældre samles

Indsatsen har samtidig haft betydning langt ud over det enkelte barn. For mange forældre har projektet været første gang, de ikke stod alene.

Arbejdet er endda blevet samlingspunkt for et bredere civilsamfundsengagement. Som led i indsatsen er forældre blevet organiseret i formelle støttegrupper med kontakt til relevante myndigheder:

- Vi har arbejdet for, at forældrene kommer sammen og bliver registreret som forældregrupper. De ved nu, hvor de skal henvende sig, og hvem de skal tale med, siger David Methu.

Det har givet forældrene større viden om deres rettigheder og styrket deres mulighed for at stille krav:

– Forældrene har fået viden om deres rettigheder og hvilke ydelser, staten burde levere, siger han.

Strukturelle ændringer

På sigt peger erfaringerne ifølge David Methu mod dybere strukturelle ændringer:

Han har dog allerede nået at ændre synet på AAC. Metoden er i dag anerkendt af Kenyas Undervisningsministerium og blevet inkluderet i de nationale læseplaner for specialundervisning. Dermed er AAC en del af det officielle uddannelsessystem for elever med komplekse behov.

Det viser, hvordan en målrettet civilsamfundsindsats kan skabe varige ændringer i både praksis, politik og institutioner. Ikke mindst i kampen for børn og unge, som ellers ville stå uden sprog og indflydelse på deres liv.

Denne artikel er også bragt i CISUs årsrapport 2025