Nye vinde i Moldova

Projektet Partnerships for Change startede op i sommeren 2024 og er planlagt til at slutte i sommeren 2025. Hos partneren i Moldova har man allerede været vidne til de første spæde resultater. Constanta Botnar, der er projektleder for initiativet, fortæller:

“Målet er at opbygge et netværk af unge studerende, der vil være med til at lægge kimen til en ny måde at undervise på, der møder de unge, hvor de er og lytter til dem. Og som vil være med til at styrke standarderne for, hvordan man underviser i menneskerettigheder i Moldova.”

Det Pædagogiske Universitet i Chisenau er gået med i projektet, og det er et vigtigt element i at skabe en forandring, der for alvor kan give genlyd i skolerne rundt omkring i landet. “Det er det største universitet af sin art i Moldova. De er med på ideen og kan se behovet”, fortæller Constanta.

Jeg ser børn og unge i Moldova miste håbet og troen på fremtiden. Jeg vil noget andet for mine børn.

Netop en større viden om menneskerettigheder og flere redskaber for unge til at deltage i den offentlige debat er vigtige elementer i at styrke den demokratiske udvikling i Moldova.

Som mor til to kan Marina Trifan også se behovet. Derfor er hun én af de studerende, der har meldt sig som frivillig i netværket.

“Skolesystemet i Moldova er meget traditionelt. Det forbereder ikke børnene på livet udenfor. Det hjælper dem ikke til at forstå dem selv. Hvad de vil, hvad de er gode til. Det lærer dem ikke, hvordan de vælger det rigtige for dem selv. Jeg ser børn og unge i Moldova miste håbet og troen på fremtiden. Jeg vil noget andet for mine børn”, slår Marina fast.

Skolesystemet i Moldova har endnu ikke så stort fokus på menneskerettighedsorienteret undervisning, fortæller Constanta. Undervisningen er formelt blevet introduceret. Men lige som med resten af undervisningen går lærerne ofte meget traditionelt og konservativt til emnet og har svært ved at oversætte det til mere nutidige problemstillinger, såsom klimaforandringer, social retfærdighed eller digitale rettigheder – og til hvad det reelt betyder for den enkelte.

Det mener Constanta er et problem. “Eleverne bliver ikke klædt på til at indgå i debatten om de her problemstillinger, eller til at forstå deres egne rettigheder i en nutidig kontekst”, fortæller hun og tilføjer: “Det håber vi, det nye netværk af studerende kan være med til at ændre på.”

“Menneskerettigheder er vigtige. Alle bør kende deres rettigheder, hvordan de kan bede om hjælp, hvis deres rettigheder bliver brudt, og hvem de kan henvende sig til”, mener Marina.

Det var planen at starte med at engagere 26 lærerstuderende i projektet. Men 83 studerende fra særligt lærer- og psykologistudiet mødte op for at høre mere om projektet, og 40 studerende valgte at være en del. Det har overrasket og imponeret Constanta. “I forvejen er de jo fuldtidsstuderende. Det viser et kæmpe engagement”, mener hun.

I efteråret 2024 holdt projektet en workshop for netværkets medlemmer om menneskerettigheder, og hvordan man bedst underviser i dem. I december var det så netværksmedlemmernes tur til at undervise en gruppe elever i menneskerettigheder, og hvad de betyder for dem som børn og unge. Undervisningen havde de selv planlagt i grupper af to og med en mentor til hjælp.

For Marina var det en positiv oplevelse. “Børnene var så interesserede. De vil også gerne se en forandring”, fortæller hun.

Constanta håber, projektet kan være med til at skabe ringe i vandet. “Vi håber, at de lærerstuderende i netværket vil være med til at præge undervisningskulturen generelt og undervisning i menneskerettigheder i særdeleshed, når de engang er færdige som lærere. At de bliver i stand til at tilbyde eleverne en bedre og mere tidssvarende undervisning”, siger hun og fortsætter: “Det vil være med til at styrke børn og unges position i Moldova, og give dem en stærkere stemme.”

Forandring starter med os.
Hvis vi ikke handler, hvem vil så?

Når Marina bliver færdig som psykolog, håber hun også at kunne bidrage med noget baseret på sine erfaringer fra projektet:
“Som psykolog vil jeg gerne kunne hjælpe de børn, der kommer til mig. Projektet har allerede givet mig en indsigt i jura og rettigheder, som jeg kan bruge til at hjælpe mine fremtidige klienter. Og det er det, jeg gerne vil. At hjælpe. Og nu kan jeg se, at jeg har magten til det. Forandring starter med os. Hvis vi ikke handler, hvem vil så?”, spørger Marina.

Constanta håber, at modellen og læringen fra Moldova kan inspirere lignende netværk i andre lande i regionen. I Moldova er projektet allerede godt på vej.

CISU åbnede for første gang for ansøgninger under den nye Naboskabspulje i starten af 2024. I løbet af året startede 13 initiativer op i regionen med midler fra puljen. Det er forventningen, at der fra 2025 vil komme et væsentligt større antal ansøgninger, når CISUs medlemsorganisationer og deres partnere for alvor kommer i gang med indsatser i regionen.