Når den endelige finanslov for 2026, som beskrevet i udkastet, sikrer 200 millioner kroner* til Civilsamfundspuljen, kommer det ikke uden benarbejde fra CISU.
De af CISUs medarbejdere, der arbejder med politisk interessevaretagelse, har arbejdet på flere spor, forklarer rådgiver Anders Reimers Larsen. Han slår dog først og fremmest fast, at det ikke udelukkende er arbejdsgruppens fortjeneste.
- Det kan være svært at sige noget fast om årsag og virkning, men der var flere ting, der faldt sammen, fortæller han.
- Fra sekretariatet har vi haft et godt og bredt samarbejde med de politiske ordførere på området og et fagligt orienteret samarbejde med embedsværket. Et tredje element var det arbejde, som 125 medlemsorganisationer gjorde, da de skrev direkte til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, siger Anders Reimers Larsen.
- Brevet fra medlemsorganisationerne var måske endda det udslagsgivende for de ekstra 30 millioner kroner, der blev givet til Civilsamfundspuljen i starten af 2025.
Som det fjerde område peger Anders Reimers Larsen på det gode samarbejde med de øvrige puljeorganisationer, og resultatet er også et løft til alle puljerne, hvis finanslovsforslaget stemmes endeligt igennem.
- Alle elementer har været medvirkende årsag til at de ekstra midler og at alle involverede i beslutningen kendte til gabet mellem finansiering og behov, siger Anders Reimers Larsen.
Mere end penge
Når CISU arbejder med politisk interessevaretagelse, er det naturligvis let, og måske letkøbt, at måle succesen på de midler, der bliver tilført.
- Vi er gået meget fagligt til værks med at sikre en samtale om civilsamfundets rolle og værdi i udviklingssamarbejdet. I en geopolitisk brydningstid kan der hurtigt gå instrumentalisering i, hvad vi som aktører kan ”bruges til”. Men det mangfoldige civilsamfund er afgørende i egen ret, og vi er netop glade for, at der var en stigning til alle puljeorganisationer, siger Anders Reimers Larsen.
En udviklingspolitisk strategi er også en faglig ramme
Den faglige tilgang var også central for CISU, da den nye udviklingspolitisk strategi skulle formuleres i løbet af første halvår 2025.
- I det arbejde fremhævede vi civilsamfundets rolle over for de aktører, der har indflydelse på formuleringerne i strategien, forklarer han.
- I de tidlige stadier af strategiens udvikling brugte vi mange kræfter på at skabe en samtale om, hvilke tilgange, civilsamfundet er lykkes med, og som skal opretholdes. Her lykkedes vi med at have en god samtale med både ordførere og embedsværk om rammebetingelserne for civilsamfundet, partnerskaber og lokalt ledet udvikling, forklarer Anders Reimers Larsen.
Det arbejde foregår både i møder og samtaler med de enkelte politikere og i samlede arrangementer.
CISU-modellen som inspiration
Arbejdet med at fremhæve værdien af medlemsorganisationernes arbejde giver også indimellem fokus på de særlige demokratisk baserede selvforvaltende puljer og udvikling af organisationer, der findes i Danmark.
- For nylig kunne vi i Altinget læse, at CISU-modellen er et referencepunkt for den model, der skal sikre finansiering til frivillige , sociale organisationer i Danmark. Det kommer ikke ud af det blå, men på baggrund af, at vi aktivt har bidraget med oplæg til det civilsamfundsmiljø og haft samtaler med forskellige ordførere omkring dette kan Anders Reimers Larsen fortælle, og uddyber
- Sammen med de andre puljeorganisationer har vi jo vist, at det er muligt at formidle midler på demokratisk facon og med armslængdeprincippet, og det er en model, som godt kan bruges i forskellige andre sammenhænge.
Puljemodellen er ligeledes genstand for politisk debat, foranlediget af Venstres udviklingsordfører, Christian Friis Bach, der i Altinget i oktober foreslog lignende tiltag rundt om i verden. Her i begyndelsen af december, har andre ordførere kommenteret på dette.
- Som vores egen forperson for CISU kommenterede så skal vi have ”de modeller, som skaber de bedst mulige resultater i det globale syd”, fortæller Anders Reimers Larsen og fortsætter:
- Når vi lytter til de globale strømninger, der er i det globale udviklingsmiljø, ja endda fra OECD/DAC, så er der en langt højere forventning til at de midler der fremover sættes i omløb, giver mening lokalt. Og vi skal meget længere end at tale om hvor mange procentdele af pengene, der overføres til en lokal partner.
- Når vi ser lidt mere på principperne for lokalt ledet udvikling og ser på sådan noget som magt og tillid i partnerskaber, kan CISUs medlemsorganisationer godt være ret stolte af den måde, de møder verden på. Når vi fra sekretariatet spørger medlemsorganisationernes partnere direkte, så melder de retur, at de oplever, at de danske CISU-medlemmer opererer med en meget stor portion ærlighed, åbenhed og ligeværdighed. Når partnerne rundt om i verden kan mærke det større bagland, der er med i kulissen hos de danske organisationer, oplever de klart en større tillid til, at her er nogle mennesker, vi kan arbejde sammen med fremadrettet. Den slags solidaritet betyder noget for det gode samarbejde, afslutter Anders Reimers Larsen.
* Stigningen til CISU og øvrige puljeorganisationer er under forudsætning af at dette bliver bekræftet i forbindelse med 1. 2. og 3. behandling af finansloven 2026 i Folketinget.