Herunder kan du lytte til podcasten i din browser og læse en artikel om emnet.
Naturbeskyttelse kræver mere end gode intentioner
Kim Jensen: Hvordan står det til hos Nature Kenya for tiden? Hvad fylder mest?
Dr. Paul Matiku: Den største udfordring er penge. Da jeg var yngre, var jeg mest optaget af miljøforringelserne. I dag ved jeg, at den største begrænsning for at løse problemerne er finansiering. Uden ressourcer kan vi ikke beskytte biodiversiteten eller mobilisere lokalsamfundene. Der mangler simpelthen midler til at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, som naturkrisen hænger sammen med.
Kim Jensen: Hvad betyder partnerskabet med danske organisationer i den sammenhæng?
Dr. Paul Matiku: Det betyder meget. Nature Kenya arbejder for at redde arter og beskytte naturområder. For at lykkes kræver det politisk mobilisering og stærke græsrodsbevægelser, som kan holde myndighederne ansvarlige. Den danske støtte, kanaliseret gennem CISU og i samarbejde med DOF, har været afgørende. Det er ikke kun finansiering, men også en struktur, der sikrer gennemsigtighed, læring og fælles retning.
Kim Jensen: I Danmark diskuterer vi, hvad merværdien er ved organisationer i det globale nord. Hvordan ser du det?
Dr. Paul Matiku: Verden har ændret sig, men ligeværdige partnerskaber giver stadig mening. Når danske organisationer samarbejder direkte med organisationer i syd, skaber det stærke faglige og værdimæssige forbindelser. Vi deler visioner og mål. Samtidig giver det en form for gensidig ansvarlighed og læring, som rækker ud over selve pengestrømmen.
Kim Jensen: Hvad er CISU, set fra jeres perspektiv?
Dr. Paul Matiku: Helt ærligt er CISU først og fremmest en vigtig donor. Uden finansiering kan vi ikke skabe forandring. Men CISU er også mere end det. Det handler om kapacitetsopbygning, programtænkning og langsigtet udvikling. Programfinansiering giver mulighed for at skabe varig effekt, fordi vi kan bygge videre på erfaringer fra fase til fase.
Kim Jensen: Hvad bør CISU gøre fremover?
Dr. Paul Matiku: Fortsætte den strategiske tilgang og sikre så stærk finansiering som muligt. Samtidig bør CISU fastholde fokus på kapacitetsopbygning, politisk påvirkning og støtte til civilsamfund, som i mange lande oplever pres og modstand, når vi taler naturens og lokalsamfundenes sag.
Kim Jensen: Er der noget, CISU ikke må stoppe med at gøre?
Paul Gacheru: Den langsigtede programtilgang må ikke forsvinde. Mange forandringer, især politiske processer, kan ikke løses på et eller to år. Der er brug for kontinuitet.
Dr. Paul Matiku: Og miljøet må ikke blive glemt. I Kenya er et rent og sundt miljø en menneskeret. Natur, levevilkår og økonomi hænger sammen. Hvis vi mister naturen, mister vi fundamentet for udvikling.
Kim Jensen: I taler meget om græsrodsarbejde. Hvad har været afgørende?
Dr. Paul Matiku: Vores netværk af såkaldte Site Support Groups. Det er lokale grupper, som mobiliserer borgere, skaber indkomstmuligheder og holder myndigheder ansvarlige. Modellen blev i sin tid afprøvet med dansk støtte gennem Mini-puljen. I dag er den udbredt via BirdLife International. Det viser værdien af langsigtet partnerskab.
Kim Jensen: Et sidste spørgsmål: Hvordan kan organisationer i syd hjælpe os i nord?
Dr. Paul Matiku: Måske ved at minde jer om betydningen af lokal forankring. Forandring starter i lokalsamfundene. Når borgere organiserer sig og kræver ansvarlighed, kan systemisk forandring ske. Den erfaring deler vi gerne.
Find flere afsnit i Strategistafetten og læs mere om udviklingen af CISUs strategi 2026-2030 på strategisiden.