Herunder kan du lytte til podcasten i din browser og læse en artikel om arrangementet
Afghanistans skjulte skoler: Kvinder kæmper for uddannelse i det skjulte
Siden Talibans magtovertagelse i Afghanistan i 2021 er kvinders og pigers rettigheder blevet systematisk rullet tilbage. Især piger over 12 år nægtes adgang til uddannelse, og kvinder forhindres i at arbejde, bevæge sig frit og deltage i det offentlige liv. I denne virkelighed arbejder Afghan Daanish Foundation for at sikre, at piger stadig får undervisning – i det skjulte.
- Det handler ikke blot om begrænsninger, men om en total udviskning af kvinder i det offentlige rum, sagde Najiba Akbari, stifter af Afghan Daanish Foundation, under en debat arrangeret af CISU på Folkemødet 2025.
Ifølge Najiba Akbari er Afghanistan i dag det eneste land i verden, hvor piger over 12 år nægtes formel skolegang. Alligevel undervises tusindvis af piger i hemmelige undergrundsskoler, organiseret i private hjem, kældre og små fællesskaber – med stor personlig risiko for både lærere og elever.
Et netværk af modige kvinder – og mænd
Undervisningen organiseres ofte af tidligere lærere, mødre og universitetsstuderende, som er blevet sendt hjem af Taliban. Organisationen arbejder sammen med lokale samarbejdspartnere i områder som Kandahar, Helmand og Kabul og har siden 2019 etableret over 40 skjulte skoler med flere end 5.000 elever.
- Kvinderne er ikke ofre, men aktører. Vi støtter dem i at føre deres kamp – ikke blot med ord, men med konkrete handlinger, sagde Najiba Akbari.
Det arbejde sker dog ikke uden støtte fra mænd. Mange fædre ledsager deres døtre til de hemmelige skoler og henter dem igen. Uden denne opbakning fra lokalsamfundet ville det ikke kunne lade sig gøre.
At arbejde udenom – ikke med – Taliban
Najiba Akbari understregede, at Afghan Daanish Foundation ikke anerkender Taliban og arbejder uden om styret. Men netop det gør det vanskeligt at sikre støtte og finansiering gennem officielle kanaler som CISU’s puljer.
- Vi bliver nødt til at risikere noget for at kunne opnå noget. Vi har dokumentation for alt, hvad vi laver, men vi arbejder med noget, som Taliban betragter som ulovligt, sagde hun.
Organisationen er derfor afhængig af private bidrag og medlemskaber – og donorer, der har tillid til, at midlerne når frem. Pengene sendes blandt andet via Western Union, og Akbari og hendes kolleger foretager løbende kontrolbesøg og dokumenterer aktiviteter med billeder og rapporter.
Fattigdom som grundlæggende trussel
En stor del af samtalen kredsede også om de økonomiske vilkår i Afghanistan. Siden USA og andre vestlige lande indefrøs afghanske midler efter 2021, er landet blevet kastet ud i massiv fattigdom. Over 70 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
- Det største problem i Afghanistan lige nu er ikke demokrati, det er overlevelse. Når kvinder går på gaden i Kabul, råber de ikke frihed – de råber arbejde, sagde Najiba Akbari.
Et håb i det skjulte
Trods de dystre realiteter er der håb. Kvinder organiserer sig, protesterer, og underviser i hemmelighed. Nogle benytter også online platforme til at starte små forretninger eller få digital undervisning – særligt i byerne. Men i landområderne er adgang til internet ofte en luksus.
- De afghanske kvinder er sindssygt stærke. De finder en vej, selv i det skjulte, lød det afslutningsvis fra Najiba Akbari.
Hun opfordrede både Danmark og det internationale samfund til at støtte op – politisk og økonomisk – og sikre, at kvinders stemmer fra Afghanistan ikke forstummer.