Herunder kan du lytte til podcasten i din browser og læse en artikel om arrangementet

Med ord som våben: Belarusiske forfattere i eksil kæmper for ytringsfrihed og identitet

Ombord på Kutter Anton under Folkemødet blev litteraturens rolle i eksil og modstand diskuteret af en række belarusiske kulturaktører. Baggrunden var udgivelsen af antologien „Ord fra Belarus“ – den første samling af belarusiske tekster oversat til dansk. Samtalen afslørede et litterært liv, der trods censur, trusler og eksilinsisterer på at blive hørt.

- Vi er deres stemmer. Vi er her for at de kan blive hørt, sagde Lizaveta Dubinka-Hushcha, formand for Beladania Kulturforening, der har stået bag antologien og arrangementet.

Bogen indeholder blandt andet et essay af Maria Martisevich, som sammenligner sig selv med en bro og trækker tråde til nordisk noir og den politiske dødszone mellem Øst og Vest. Mange af forfatterne kan ikke selv rejse frit, og nogle lever fortsat i Belarus under farefulde forhold.

Pavel Barkouski, filosof og festivalarrangør, forklarede, hvordan litteratur er blevet en bærer af modstand og identitet efter valget i 2020 og den voldelige undertrykkelse af protester:

- For vores forfattere var det en borgerpligt at tale til belaruserne og til omverdenen. Vi skulle forklare, hvem vi er, og hvorfor vi er i denne situation.

Han fremhævede også romanen "The Dogs of Europe" af Alhierd Bacharevič som et litterært billede på, hvordan et folk kan miste sit sprog og identitet. Bogen er nu forbudt i Belarus.

En anden forfatter, Pavel Tereshkovich, talte med sort humor om livet i eksil:

- I starten troede jeg, at eksil var en langsom selvmordsproces. Nu mener jeg, det er en langsom proces mod vanvid. Men det er skrivningen, der har reddet mig.

Han fortalte, hvordan han har færdiggjort flere bøger i eksil, blandt andet om tyske regioner og identitet, skrevet i alt fra isolation under COVID til ophold i Tyskland og Litauen.

Lilia Ilyushyna, medstifter af Belarusisk Boginstitut, beskrev, hvordan bogmarkedet i Belarus er domineret af russiske bøger, der er billigere og støttet af staten. Belarusiske udgivelser møder censur, og mange titler er forbudte:

- Selv at skrive på sociale medier, at man læser en bestemt bog, kan give seks-syv års fængsel. At sælge den er endnu farligere.

Ilyushyna og hendes kolleger arbejder nu fra eksil og må navigere nye lovgivninger og kulturer, men de insisterer på at holde sproget og litteraturen i live:

- Belarusiske bøger er et overlevelsesværktøj. De hjælper os med at bevare vores sprog, vores identitet, vores frihed.

Samtalen viste, hvordan litteraturens rolle ikke blot er at dokumentere, men at danne, forbinde og modstå. Ikke med våben, men med ord. Og ikke fra midten af Europa, men fra eksilets randzone. Netop derfor er Belarusiske stemmer som disse afgørende at lytte til nu.