Herunder kan du lytte til podcasten i din browser og læse en artikel om arrangementet

Hvor er pengene til kvinderettigheder? Feministisk finansiering kræver handling

På Folkemødet 2025 stillede Danner og CISU skarpt på en afgørende problematik: Kun under én procent af den samlede globale udviklingsstøtte går til kvinderettighedsorganisationer. Trods internationale resolutioner om kvinders deltagelse i fred og sikkerhed halter finansieringen stadig efter, og det har store konsekvenser for ligestilling og demokrati globalt.

Winnie Alim fra Danner beskrev feministisk finansiering som en tilgang præget af magtbevidsthed og ligeværdige partnerskaber.

- Det handler grundlæggende om at være bevidst om magtforhold. Magtforhold mellem nord og syd, mellem partner, mellem donor og bevillingsmodtagere, sagde Winnie Alim.

Målet er at skabe løsninger, der tager udgangspunkt i lokale behov og sikrer længerevarende partnerskaber frem for kortvarige projekter.

Winnie Alim fremhævede et succesfuldt samarbejde med Rural Women's Development Society på Vestbredden i Palæstina, hvor lokal forankring og kontinuerlig støtte har skabt mærkbare forbedringer for kvinder udsat for vold.

- Vi engagerer os i at blive der, også når det er svært, understregede hun. Denne vedholdenhed og lokale forankring gør en forskel på lang sigt.

Kristine Mærkedahl Jensen fra Global Fokus understregede behovet for en mere feministisk udenrigs- og udviklingspolitik fra Danmarks side.

- Vi kan ikke lykkes med at få samfund i vækst og bekæmpe fattigdom, hvis vi ikke har kvinder med. Vi skal øremærke midler til kvinderettighedsorganisationer, pointerede hun.

Kristine Mærkedahl Jensen påpegede også, at der er en alvorlig trussel fra antirettighedsbevægelser, som underminerer kvinders rettigheder i Europa og globalt.

Nicolai Houe fra CISU anerkendte vigtigheden af at integrere feministiske principper i praksis, men også de praktiske dilemmaer, det medfører.

- Hvis vi virkelig skulle trække de her principper ned over vores puljer, så ville vi ikke kunne støtte små projekter. Der er en balance, sagde Nicolai Houe.

Han opfordrede samtidig til, at flere aktører træder ind i kampen for demokratiske og feministiske principper.

Debatten belyste desuden alarmerende tendenser i Europa, hvor finansieringen til kvindeorganisationer presses kraftigt.

- I Polen har kvinderettighedsorganisationer hele tiden en exitplan klar, fordi deres arbejde bliver sværere at finansiere, advarede Winnie Alim.

Paneldeltagerne afsluttede med et klart kald til handling: Der skal sikres bredere og mere langsigtet finansiering af kvindeorganisationer globalt. Ellers risikerer vi en fremtid, hvor rettigheder, demokrati og ligestilling bliver yderligere svækket.

Som Nicolai Houe afsluttede debatten med:

- Vi bliver nødt til at stå stærkere og tydeligere sammen, hvis vi skal fastholde vores relevans om 5 og 10 år.

Debatten fra Folkemødet 2025 gjorde det klart, at hvis vi vil tage ligestilling alvorligt, kræver det en langt stærkere politisk og økonomisk indsats allerede nu.

Hvor er pengene til kvinderettigheder? Feministisk finansiering kræver handling

På Folkemødet 2025 stillede Danner og CISU skarpt på en afgørende problematik: Kun under én procent af den samlede globale udviklingsstøtte går til kvinderettighedsorganisationer. Trods internationale resolutioner om kvinders deltagelse i fred og sikkerhed halter finansieringen stadig efter, og det har store konsekvenser for ligestilling og demokrati globalt.

Winnie Alim fra Danner beskrev feministisk finansiering som en tilgang præget af magtbevidsthed og ligeværdige partnerskaber.

- Det handler grundlæggende om at være bevidst om magtforhold. Magtforhold mellem nord og syd, mellem partner, mellem donor og bevillingsmodtagere, sagde Winnie Alim.

Målet er at skabe løsninger, der tager udgangspunkt i lokale behov og sikrer længerevarende partnerskaber frem for kortvarige projekter.

Winnie Alim fremhævede et succesfuldt samarbejde med Rural Women's Development Society på Vestbredden i Palæstina, hvor lokal forankring og kontinuerlig støtte har skabt mærkbare forbedringer for kvinder udsat for vold.

- Vi engagerer os i at blive der, også når det er svært, understregede hun. Denne vedholdenhed og lokale forankring gør en forskel på lang sigt.

Kristine Mærkedahl Jensen fra Global Fokus understregede behovet for en mere feministisk udenrigs- og udviklingspolitik fra Danmarks side.

- Vi kan ikke lykkes med at få samfund i vækst og bekæmpe fattigdom, hvis vi ikke har kvinder med. Vi skal øremærke midler til kvinderettighedsorganisationer, pointerede hun.

Kristine Mærkedahl Jensen påpegede også, at der er en alvorlig trussel fra antirettighedsbevægelser, som underminerer kvinders rettigheder i Europa og globalt.

Nicolai Houe fra CISU anerkendte vigtigheden af at integrere feministiske principper i praksis, men også de praktiske dilemmaer, det medfører.

- Hvis vi virkelig skulle trække de her principper ned over vores puljer, så ville vi ikke kunne støtte små projekter. Der er en balance, sagde Nicolai Houe.

Han opfordrede samtidig til, at flere aktører træder ind i kampen for demokratiske og feministiske principper.

Debatten belyste desuden alarmerende tendenser i Europa, hvor finansieringen til kvindeorganisationer presses kraftigt.

- I Polen har kvinderettighedsorganisationer hele tiden en exitplan klar, fordi deres arbejde bliver sværere at finansiere, advarede Winnie Alim.

Paneldeltagerne afsluttede med et klart kald til handling: Der skal sikres bredere og mere langsigtet finansiering af kvindeorganisationer globalt. Ellers risikerer vi en fremtid, hvor rettigheder, demokrati og ligestilling bliver yderligere svækket.

Som Nicolai Houe afsluttede debatten med:

- Vi bliver nødt til at stå stærkere og tydeligere sammen, hvis vi skal fastholde vores relevans om 5 og 10 år.

Debatten fra Folkemødet 2025 gjorde det klart, at hvis vi vil tage ligestilling alvorligt, kræver det en langt stærkere politisk og økonomisk indsats allerede nu.