Herunder kan du lytte til podcasten i din browser og læse en artikel om arrangementet

Fordomme, fakta og flygtningebørn: Et kritisk blik på Danmarks ansvar

Flygtninge er omgivet af fortællinger, der spænder fra det medfølende til det mistænkeliggørende. På Kutter Anton under Folkemødet 2025 inviterede NGO’en Flygtningebørn til debat om, hvad vi faktisk ved om flygtninge – og hvad vi tror.

-Det handler ikke om, hvorvidt du har fået ophold eller ej. Det handler om, hvordan vi ser på hinanden, sagde Eva-Marie Møller, journalist og tilknyttet Flygtningebørn, da hun åbnede mødet.

Med sig havde hun blandt andre Manilla Ghafuri, forperson i Rapolitics og tidligere flygtning fra Afghanistan. I sit oplæg forklarede hun, hvordan flygtninge ofte møder en forventning om taknemmelighed – og i mange tilfælde også økonomisk tilbagebetaling.

-Jeg er blevet mødt med spørgsmål som: Hvor mange skattekroner er der blevet brugt på dig? Og hvornår kan du give tilbage til samfundet? sagde Manilla Ghafuri.

Hun fortalte også om konkrete oplevelser med diskrimination i det offentlige rum – blandt andet på biblioteket og i supermarkedet – hvor hendes families sprog og tilstedeværelse affødte reaktioner fra omgivelserne.

Ifølge Eva-Marie Møller og flere af deltagerne er det ikke kun fordommene i sig selv, der er problemet. Det er, hvordan de har været med til at forme et system, der i praksis undergraver børns og unges rettigheder. Hun pegede bl.a. på, at Danmark tager væsentligt færre kvoteflygtninge end de andre nordiske lande.

-Vi har siden 2020 haft en officiel kvote på 200, men tager ofte langt færre. Sammenlignet med Sveriges 13.600 kvoteflygtninge de seneste fire år har Danmark kun taget imod 390, forklarede hun.

Et særligt fokuspunkt i debatten var børns ret til familiesammenføring. Gennem filmklip med drengen Amir, som Flygtningebørn har fulgt i ti år, blev det illustreret, hvordan uledsagede flygtningebørn ofte selv skal betale for at få deres familie til landet – også selvom retten til familiesammenføring er anerkendt.

-Det er jo allerede en uretfærdig situation, at de er nødt til at flygte alene. Det mindste vi kunne gøre, er at betale deres families transport, lød det fra en deltager.

Manilla Ghafuri opsummerede, hvad hun oplever som tendensen: -Vi bliver politiseret og sat ind i dagsordener, som vi ikke selv har valgt. Og det splitter os som samfund. Det handler ikke om, hvem vi er – men om hvem vi bliver gjort til.

Debatten efterlod et klart budskab: Når det handler om flygtninge, skal vi mere end nogensinde skelne mellem holdning og virkelighed – og sikre, at politik bygger på fakta og ikke frygt.