Kraftig vækst siden 2016
Over de sidste 10 år har CISU oplevet en kraftig vækst i tilsagn fra Udenrigsministeriet. I 2016 og 2017 havde CISU årligt ca. 150 mio. kr. til indsatser overalt i verden. Siden 2020 har det årlige beløb ligget på 250-300 mio. kr.
“Bagved tallene ligger der dog nogle vigtige nuancer”, fortæller Jeef Bech, CISU sekretariatsleder.
“Væksten i 2020-21 var baseret på mange små og kortvarige tilsagn, som alle var kendetegnet ved korte ansøgningsrunder med begrænsede midler. Behandling af ansøgninger stoppede, når der ikke var flere midler. Det gav vækst til en række organisationer, men skabte meget hektiske forløb for ansøgerne”, fortæller Jeef. Uforudsigeligheden med de kortvarige tilsagn, gjorde det også svært for ansøgerne at tænke langsigtet og strategisk i deres samarbejde med lokale partnere.
I 2022-24 lykkedes det CISU at få mere langvarige støtteformer. OpEn, DERF, CCAM og Naboskabspuljen gav sammen med CSP større forudsigelighed og bedre muligheder for at etablere stærke relationer til lokalsamfund og fremme lokalt ledet udvikling.
På trods af den kraftige vækst har der siden 2019 været mange såkaldt ‘støtteværdige afslag’, hvor stærke bud på indsatser, der kunne have skabt vigtige forandringer for mennesker i det globale syd, må afvises, fordi der ikke er flere midler i puljen.
”De danske organisationers og deres partneres kapacitet til at bidrage med svar på centrale udviklingsproblematikker har simpelthen været større end de midler der har været til rådighed”, fortæller Jeef.
“I CISU har vi løbet hurtigt for at sikre de nye støtteformer. Vi er lykkedes med det gennem en kombination af langsigtet strategisk fokus, en fortsat og tæt dialog med Udenrigsministeriet og politiske ordførere, og en masse medarbejderes hurtige arbejde når konkrete muligheder opstod”, fortæller Jeef.
Flere forskellige støtteformer
Udenrigsministeriets tilsagn til CISU har siden 2016 ændret karakter. Frem til 2020 blev tilsagn givet indenfor rammerne af en Civilsamfundspolitik, hvor et styrket civilsamfund blev set som et mål i sig selv og som grundlag for demokratisk udvikling.
Civilsamfundspolitikken ophørte i 2020. Siden har tilsagn i højere grad haft fokus på mere afgrænsede politiske målsætninger relateret til emner som klima, engagement, nødhjælp og naboskabsregionen. Hvor Civilsamfundspuljen fyldte meget og i nogle år stod næsten alene, er der de senere år kommet nye tematiske støtteformer til.
“Der ser ud til at være et skifte fra at se stærke civilsamfund som noget med sin egen værdi, mod i højere grad at se civilsamfundsorganisationer som aktører, der kan bidrage med at fremme politiske målsætninger”, mener Jeef.
Hvordan ser fremtiden ud?
De geopolitiske opbrud, verden oplever lige nu, skaber usikkerhed om, hvordan fremtidens støtteformer vil blive. Støtte til CISU sker indenfor rammerne af den udviklingspolitiske strategi, der i foråret 2025 er under revision. Dens prioritering af indsatser vil præge de næste 5 år.
Men CISU står godt. Dels er det lykkes at få flere tilsagn, der rækker et godt stykke ud i fremtiden. DERF og OpEn er blevet forlænget med i alt 200 mio. kr. frem til hhv. 2028 og 2029 og Naboskabspuljen er blevet forlænget frem til 2026 med 60 mio. kr. Og så opstartede CISU i 2024 den EU-finansierede pulje Connect for Global Change.
“Vi har noget at stå på”, slår Jeef fast og fortsætter: “Og så har CISU tidligere bevist, at foreningen sammen med medlemsorganisationerne er i stand til at udvikle og få tilsagn til nye støtteformer. Vi arbejder blandt andet målrettet på at få forlænget CCAM.
Tilbage står dog, at fremtidige støtteformer nok også vil blive afgrænset af politiske målsætninger, som vil kræve omstillingsparathed og innovation hos ansøgerne.
“Som forening er CISU nødt til at blive ved at understrege, at stærke civilsamfund har en værdi i sig selv, at indsatser er nødt til at tage udgangspunkt i lokalt definerede behov og målsætninger, og at forudsigelighed skal være i højsædet. Det er en vigtig forudsætning for, at de danske civilsamfundsorganisationer, deres partnere og målgrupper også i fremtiden sammen kan bidrage med bæredygtige løsninger på både lokale og globale udviklingsproblematikker”, slutter Jeef.