Hvorfor har CISU fokus på klimaet?
Mange af CISUs medlemsorganisationer og deres partnere er med i front, når der skal findes løsninger for at beskytte klimaet og begrænse menneskeskabte klimaforandringer. Og når fattige og sårbare rundt om i verden kæmper for at tilpasse sig de forandrede forhold.
Hvad er klimatilpasning
Klimatilpasning forstås som den måde, mennesket tilpasser økologiske, sociale og økonomiske systemer eller politiske processer, som en reaktion på faktiske eller forventede konsekvenser af klimaforandringerne.
Vi må tilpasse os når klimaet forandrer sig
CCAM har spillet en vigtig rolle i at fremme klimadagsordenen og et særligt fokus på klimatilpasning. I 2023 indrapporterede CISU 79,3 millioner kroner som grøn finansiering, for 2024 er det tal steget til 99,3 millioner kroner. Det er en stigning på 25%.
”CCAM har virkelig givet mulighed for at rykke på nogle dagsordener og udfordringer i de enkelte lande, og skabe en langt større synlighed omkring vigtigheden af klimatilpasning. Det opnår man ikke i samme grad med de bredere indsatser. Vi har oplevet, at CCAM har haft en katalysatoreffekt. Det har fået flere til at tænke klimatilpasning,” mener Maria Graversen, klimarådgiver på CISUs sekretariat.
De målrettede og de bredere indsatser har dog hver deres styrke, og der er behov for begge dele.
”De bredere indsatser, hvor natur, miljø og klima er en del af arbejdet, er med til at få flere organisationer, som ikke nødvendigvis tidligere har arbejdet så meget med de emner, med på den dagsorden,” understreger Maria.
Sammen om klimaindsatsen
Netværk og partnerskaber er vigtige, når klimatilpasning skal styrkes. I 2024 var CISU derfor også vært for flere netværksarrangementer med fokus på klima og natur.
På Brandbjerg Højskole samlede CISU 29 personer fra 16 forskellige organisationer samt to eksterne eksperter over to dage i april for at diskutere, hvordan klimarobusthed kan defineres og måles i sårbare lokalsamfund.
CISUs faglige netværk om klima, natur og miljø, som 39 civilsamfundsorganisationer er med i, mødtes i august 2024 for at høre om og diskutere de otte principper for lokalledet klimatilpasning. Deltagerne gennemførte efterfølgende en selvevalueringsøvelse af egne praksisser som input til, hvor de kan forbedre deres arbejdemed lokalt ledet klimatilpasning.
CISU og CISUs mange medlemsorganisationer udgør som civilsamfundsaktører en afgørende niche i arbejdet med klimatilpasning. De danske medlemsorganisationer bidrager med finansiering, viden, erfaring og adgang til beslutningstagere i nord, når de samarbejder med lokale civilsamfundsaktører, der har den tætteste kontakt til de berørte befolkningsgrupper.
Lokalt ledet klimatilpasning giver bedre resultater
Lokalt ledet klimatilpasning er derfor også én af grundstenene i CISUs og medlemsorganisationernes arbejde. For lokalt ledet klimatilpasning skaber mere ejerskab og mere relevante løsninger med større effekt, fordi de lokale aktører kender behov og kontekst bedst.
Et eksternt review af CCAM, foretaget af EFH Consult ved Esbern Friis-Hansen, konkluderede i 2024: ”De støttede projekter er innovative og af høj kvalitet. De bygger på tillidsbaserede partnerskaber og har en høj grad af relevans i forhold til at støtte sårbare lokalsamfund i at tilpasse sig og blive mere robuste overfor forskellige konsekvenser af klimaforandringer. Og en stor andel af midlerne i projekterne går til det lokale niveau.”
”Ved at fastholde en lokalt ledet tilgang sikrer vi, at klimatilpasning ikke kun er noget, der besluttes på konferencer og i internationale fora, men en proces, der forankres i de lokalsamfund, som står forrest i kampen mod klimaforandringerne”, fortæller Maria.
CISU har som forening officielt tilsluttet sig de otte principper for lokalt ledet klimatilpasning og er med til at sætte lokalt ledet klimatilpasning på dagsordenen i internationale sammenhænge.
Rådgivere fra CISUs sekretariat var også til stede på den årlige ’International Conference on Community-Based Adaptation to Climate Change’, som i 2024 blev afholdt i Arusha i Tanzania. Her var de i dialog med donorer, forskningsinstitutioner, myndigheder og andre civilsamfundsaktører og delte erfaringer med lokalt ledet klimatilpasning og den positive effekt af tilgangen, når det kommer til at skabe reelle resultater. CISU er også aktiv i danske og globale netværk som Local Led Adaptation (LLA) Community of Practice.
CCAM – er der stadig midler til klimatilpasning?
CCAM blev finansieret af Udenrigsministeriet. De sidste midler blev dog tildelt i 2024. CISU har i længere tid arbejdet på at få nye midler til CCAM og klimatilpasning og er i fortsat dialog med Udenrigsministeriet.
Udover reviewet af CCAM i 2024 har CISUs sekretariat i 2024 samlet erfaringer fra organisationer, der har modtaget midler under CCAM, og været i dialog med blandt andet ’International Institute for Environment and Development’ (IIED) om, hvordan man kan forbedre CCAM, så de otte principper for lokalt ledet klimatilpasning bliver endnu tydeligere.
”Hvis CCAM genopfyldes vil den stå endnu stærkere og i endnu højere grad kunne bidrage til lokalt ledet klimatilpasning”, slutter Maria.