Vi er glade for, at du er landet her på siden! Det betyder, at du kan være interesseret i at blive medlem af CISU. Vi har samlet lidt information på siden her, men du er altid velkommen til at kontakte os på cisu@cisu.dk ved spørgsmål.

Bemærk, at det ikke er et krav at være medlem af CISU for at søge vores puljer.

Hvem kan blive medlem?

Alle danske foreninger og ikke-erhvervsdrivende fonde med aktiviteter i det globale Syd kan anmode om medlemskab af CISU. Læs mere om fordelene her.

Anmod om medlemskab via 'Vores Cisu' 

Følgende krav skal være opfyldt:

  • Organisationen skal være engageret i udviklingsarbejde enten som hovedaktivitet eller som en del af sine aktiviteter og mål
  • Organisationen skal være etableret og forankret i en medlemskreds: I skal have vedtægter, bestyrelse, og have holdt generalforsamling. På frivillighed.dk kan man finde guider til at etablere en forening
  • Organisationen skal have hjemsted i Danmark
  • Organisationen må ikke være drevet af kommercielle formål.


Kontingent

Kontingentsatsen afhænger af organisationens årlige omsætning - og svarer til organisationens samlede årlige omsætning, dvs. inkl. (støtte-) midler der anvendes/formidles videre af/til partnere etc.

Kontingent kr./år Årlig Omsætning
600 0-199.999
1200 200.000-1.499.999
2500 1.500.000-2.999.999
3500 3.000.000-