Civilsamfundet kan være både højstemt og jordbundet, og oftest med et glimt i øjet. Sådan var det også lørdag aften i festsalen på Askov Højskole, hvor deltagerne på CISUs højskoleweekend sad til festmiddag og fejrede CISUs 30-års fødselsdag. Karsten Fledelius fra Den Danske Helsinkikomite for Menneskerettigheder fik ordet og tog fusen på de fleste, da han med en indlevende messen fremførte sin tale med liturgiske virkemidler fra den ukrainske folkesjæl:
”Åh, I den danske halvøs jord – i Jyllands muld – voksede der gradvist noget frem nedefra, fra græsrødderne: en fantastisk skabelse formet af mange kræfter, mange organisationer og idealistiske mennesker, som ønskede at gøre arbejdet sammen. De ville skabe et stærkt fællesskab – ikke kun for nødhjælp, men for uddannelse, demokrati og selvtillid – og for alle de gode værdier, der kan deles ud over alle kontinenter. På den måde arbejder vi sammen, og vi mærker, at vi gør noget for menneskeheden. Vi gør det i fællesskab, i kærlighedens ånd, i frihedens ånd, for den nation, for CISU, som vi vil og ønsker skal leve i dette fællesskab af vilje og værdier.”
Sådan lød det i en lang smøre og han fik hele salen til begejstret at stemme i et højlydt ”Mnogaja lita”, der bølgede frem og tilbage.
Klimaakrobatik og rollespil
For mange var det aftenens højdepunkt, men det kan være svært at vælge, når der både er kenyansk akrobatik om klimaproblematik, danske lejlighedssange om CISU, ghanesisk rollespil om menstruation og ikke mindst taler og en enkelt solosang om at huske smilet.
Det var også en måde at binde højskolens faglige elementer sammen. Der var nemlig både foredrag og workshop på et meget højt fagligt niveau og kropslighed med danse-workshop og walk and talks.
Rådgiver Anders Reimers, der var en del af arrangørgruppen, var træt og glad, da højskolen sluttede søndag eftermiddag.
- Jeg synes især de workshops, som var baseret på forslag fra medlemsorganisationerne var enormt gode, da de ramte både de høje nagler og hvordan de mere luftige koncepter konkret omsættes i praksis.
Det virker også til i år, at mange organisationer er lykkes med at få timet besøg fra partnerorganisationer. Det beriger virkelig vores snakke og det miljø, vi har omkring Højskoleweekenden, siger han.
En af de organisationer, der havde partnere med, var 100 pct. for Børnene, og Abukari Abdul-Fatawu fra REEP i Ghana var begejstret for højskolen.
- Jeg har først og fremmest fået et meget bedre billede af, hvad CISU er. Og så har jeg fået stor faglig indsigt og mødt mange andre partnerorganisationer. Jeg tager to ting med mig hjem: ønsket om en højskoleweekend i Ghana – og en læring, jeg vil dele med mine kolleger i Nordghana: Vi skal ikke prøve at være perfekte, men vi skal gøre vores bedste.
Gode snakke
For CISUs forperson, Peter Horne Zartsdahl, er noget af det vigtigste ved højskolen, at man mødes på kryds og tværs.
- Der har været rigtig mange gode snakke. Jeg kan mærke en stor appetit på, at vi som civilsamfund, midt i en foranderlig verden, kommer lidt mere tilbage til rødderne – lidt mere debat, lidt mere rod, lidt tættere på græsrødderne. Civilsamfundets fornemmeste opgave er at finde de løsninger, der ligger mellem stat og marked, og bruge vores innovation og fleksibilitet til at finde nye veje.
Vi har måske hvilet lidt på laurbærrene, fordi det har været nemt. Nu ser vi ind i en tid, der ikke er nem – men det giver også muligheder: muligheder for at komme tilbage til hjertet i det, vi laver.
For hvad er civilsamfundet, hvis ikke vi mødes, diskuterer og smider de tossede idéer på bordet? Vi må ikke blive alt for professionaliserede og bureaukratiserede. Det er os, der skal sætte ord på, hvad der skal til for fremtiden, siger han.
Nina Ottesen fra Dreamtown ser deltagelsen på højskolen som en mulighed for at komme væk fra hverdagen og løfte blikket.
– Højskolen er en tiltrængt helikopter – et sted, hvor man kan løfte sig lidt op fra hverdagen og høre, hvad andre laver, og hvad der rører sig. Og så synes jeg, det fungerer vildt godt med de internationale indspark, som for eksempel fra Dylan Matthews. De hæver perspektivet over den danske kontekst, og vi kan lære meget af, hvad der sker i andre dele af verdens civilsamfund, siger hun.
– Jeg har meldt mig til højskolen først og fremmest for at møde de andre medlemsorganisationer i CISU, høre hvad der rører sig og være med i nogle snakke om en fælles retning for os alle sammen. Det giver mig noget at få flere nuancer på, hvad civilsamfundet betyder, og hvad vi kan – hver for sig, men især sammen. Jeg går altid hjem og føler mig en lille smule klogere, end da jeg kom, og det er jo dejligt.
Jeg kune faktisk godt tænke mig det hele
Leder af kapacitetsudvikling i CISU Nicolai Houe havde både en glimrende fest og fik et godt afsæt til arbejdet med CISUs nye strategi.
– Vi har haft nogle rigtig gode diskussioner og dialoger, og jeg har talt med mange. Jeg har smilt meget, grinet meget – og danset, siger han.
– Vi havde en rigtig god formiddag i dag med stærk konkurrence om, hvad man skulle vælge, for der var fire utrolig spændende oplæg. Jeg sad jo selv, ligesom de øvrige godt hundrede deltagere i salen, og tænkte: Jeg kunne faktisk godt tænke mig det hele. I workshoppen om den kommende strategi var vi virkelig engagerede, og vi kan sagtens bruge endnu flere input. Heldigvis har vi et medlemsmøde i november, der følger op på de første spadestik, hvor vi så småt begynder at se konturerne af en ny strategi tage form, siger han.
Anne Mette Nordfalk fra Skoleliv i Nepal var med på højskolen for tredje gang.
- Jeg er med, fordi det giver et spændende fagligt input. Der er altid nogle interessante udviklingstemaer, og man får lidt tid til at tænke – noget, man ikke altid når i en travl hverdag. Samtidig møder man andre organisationer og får inspiration til, hvordan de gør tingene. Det er et rum, hvor man virkelig kan være faglig sammen med andre, siger hun.
- Jeg vil især fremhæve sessionen om locally led development i praksis. Den var rigtig god, fordi to meget forskellige organisationer fortalte konkret om, hvordan de samarbejder med deres partnere om projektimplementering. Det var spændende – netop fordi det var så konkret.