02.10.2025
Tema: Lokalt Ledet Udvikling

Rådgiverens 3 tips til at fremme en lokalt ledet udviklingspraksis

CISUs rådgiver Anders Reimers Larsen giver sit bud på tre gode værktøjer og guides, du skal kende, hvis du arbejder med bæredygtige indsatser og lokalt ledet udvikling.

Foto: AI-genereret

På CISUs temaside om lokalt ledet udvikling kan du dykke ned i et hav af forskellige værktøjer og nyttige links, som sætter fokus på processerne for at skabe mere bæredygtige indsatser.

CISU-rådgiver Anders Reimers Larsen giver her sit bud på tre tips til, hvad din organisation kan sætte fokus på til en start.

Magt og roller i partnerskabet

- Det er afgørende at have nogle gode aftaler i partnerskabet og have talt om magt og roller. Power Awareness Tool kan være en rigtig god ramme for at starte de samtaler.

 

Målgruppers kontekst og definitionsret

- Jeg har altid selv lagt vægt på forståelsen af konteksten for at identificere, hvad de reelle strukturelle udfordringer er. Jeg synes, at værktøjer, der bringer et analytisk blik ind i samtalen med de målgrupper, som lever med udfordringerne dagligt, er nogle af de stærkeste. Og hvis man vil væk fra ’post-its’ og det skrevne ord, så er det jo endnu bedre med visualiserende metoder. Det kunne være Tactile River of Life, eller andre værktøjer fra participatorymethods.org.

 

Fordel ejerskabet i kraft af programelementerne

- En af de gode ideer, der har fået god gennemslagskraft for at sikre et ejerskab hos borgergrupper og fællesskaber, er at iværksætte micro-grants. Det kan være micro-grants til mindre projekter og ideer, der betyder noget i det daglige. Her er det afgørende, at både ideer, beslutningskraft og udførelse af selve ideerne er tættest på de fællesskaber, som har med det at gøre. Dreamtown har netop udgivet denne guide om emnet, som jeg glæder mig til at dykke mere ned i.  

Ny temaside om lokalt ledet udvikling 

Find mere information og viden om lokalt ledet udvikling på vores nye temaside. På siden belyser CISU principperne bag lokalt ledet udvikling og deler tips og erfaringer på konkrete værktøjer, handlinger og overvejelser, som er essentielle for at skabe mere bæredygtige indsatser. 

Gå til temasiden her