20.05.2026
Nyheder

Adfærd er alles ansvar

Alle organisationer, der arbejder med udvikling og nødhjælp, har brug for adfærdskodeks. Dels er det for nogle organisationer simpelthen et lovkrav, og dels er det helt essentielt, hvis man anser sig selv for at være ansvarlig.

Alle organisationer, der arbejder med udvikling og nødhjælp, har brug for adfærdskodeks. Dels er det for nogle organisationer simpelthen et lovkrav, og dels er det helt essentielt, hvis man anser sig selv for at være ansvarlig.

- Regler og kodeks for adfærd er heldigvis noget, de færreste har brug for i det daglige, men det er bydende nødvendigt at have en struktur på plads, så man ikke skal definere det, når man står i en træls situation, forklarer Alberte Maimburg, forvaltningskonsulent i CISU.

Mandag den 8. juni i Aarhus og torsdag den 11. juni i København afholder hun kurset ’Sådan lever I op til CISUs krav til ansvarlighed i jeres organisation’. 

På kurset gennemgår hun de regler, CISU kræver, bevillingshavere skal have på plads. Det er inden for emner som anti-korruption, anti-terror, børnebeskyttelse, klagemekanisme/adgang samt PSHEA (Beskyttelse og forebyggelse mod seksuelle krænkelser, udnyttelse og magtmisbrug).

Udover at have egne procedurer og regler, er der et udvidet ansvar, som mange bevillingshavere skal mindes om.

- Danske bevillingshavere har et ansvar for, at lokale partnere også har procedurer og politikker på plads. Sammen med deres partnere har de et særligt ansvar for, at bevillingers målgrupper ikke udsættes for overgreb, udnyttelse eller chikane, siger hun.

Find tilmelding her:

København
Aarhus