09.09.2026
Nyheder CISUs bestyrelse

CISU skal have ny intern revisor

CISUs interne revisor har valgt at fratræde sin post af personlige årsager. CISUs vedtægter beskriver ikke en fast procedure for udskiftning af den interne revisor uden for den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen ønsker derfor at finde en ny intern revisor blandt CISUs medlemmer og opfordrer interesserede til at stille op til posten.

CISUs interne revisor har valgt at fratræde sin post af personlige årsager.

CISUs vedtægter beskriver ikke en fast procedure for udskiftning af den interne revisor uden for den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen ønsker derfor at finde en ny intern revisor blandt CISUs medlemmer og opfordrer interesserede til at stille op til posten.

Interesserede kandidater bedes sende et kort kandidaturtil Helene Holbeck Kannegaard på hhk@cisu.dk. På baggrund af de indkomne kandidaturer vil bestyrelsen udpege en ny intern revisor, der kan fungere indtil næste generalforsamling.

 

Den nye interne revisor vil blive inviteret med til bestyrelsesmødet den 2. oktober 2026.

Hvilke opgaver har en intern revisor?

Den interne revisor fører tilsyn med, at organisationens og bestyrelsens arbejde sker i overensstemmelse med vedtægterne og generalforsamlingens beslutninger.

I CISU har den interne revisor blandt andet gennemgået halvårsregnskaber og opdaterede budgetter. I forbindelse med årsrevisionen har intern revisor og kasserer ofte deltaget i møder med den eksterne revisor.

- Den interne revisor er med til at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og tillid mellem medlemsorganisationer, bestyrelse og sekretariat, fortæller Bolette Kornum controller i CISU.

Siden 2022 har den interne revisor desuden haft en rolle i CISUs klageprocedurer, og kan deltage i bestyrelsesmøder og følge bestyrelsens beslutninger løbende.

 

Den primære opgave for den interne revisor er risikostyring og foreningsøkonomi, herunder:

  • Monitorere bestyrelsens budgetlægning og anvendelse af CISUs foreningsmidler. 
  • Sikre fornuftigt omkostningsniveau ift. foreningens størrelse og omsætning.
  • Vurdere egenkapitalens størrelse og eventuelle anvendelse iht. generalforsamlingsbeslutninger.
  • Monitorere anvendelsen af midler iht. strategier og årsplaner vedtaget af generalforsamlingen.
  • Risikostyring iht. budgetter og planer.
  • Kvalifikationer: Gerne erfaring med monitorering og evaluering, risikostyring, (stor) talforståelse og ingen angst for Excel-ark