02.09.2026
Nyheder

CISUs højskoleweekend gentænkes

CISU må desværre udskyde og gentænke den planlagte højskoleweekend den 2.-4. oktober.

CISU har siden 2021 haft en fast tradition med en årlig højskoleweekend for sine medlemsorganisationer. I år har interessen dog været lavere end normalt.

Formålet med højskoleweekenden er at samle vores medlemsorganisationer i et fælles rum for erfaringsudveksling og læring samt at diskutere, hvordan vi sammen kan styrke civilsamfundet. Antallet af tilmeldte har i år ikke været på niveau med tidligere år, og på baggrund af tilmeldingerne må vi konstatere, at vi ikke kan nå et tilstrækkeligt antal deltagere til at skabe den stemning, vi ønsker, på højskoleweekenden, siger Nicolai Houe, udviklingsfaglig leder i CISU.

Alle tilmeldte har fået besked og vil få refunderet deres betaling. CISU vil nu undersøge, hvorfor efterspørgslen har været lavere i år. Samtidig vil CISU gentænke formatet med fokus på at anvende organisationens ressourcer bedst muligt. CISU vender senere tilbage med en invitation til et nyt arrangement, der kan samle en bred skare af CISUs medlemsorganisationer og civilsamfundets aktører.

Hvis der allerede er sat kryds i kalenderen i starten af oktober, kan man i stedet besøge GRASP – en vidensfestival arrangeret af Roskilde Festival Gruppen – hvor CISU har et programspor. Læs mere her