- Med det samme man træder ind på festivalen, bliver man i godt humør. Der var en fantastisk stemning med masser af glade mennesker, solen skinnede og der var livemusik, trommer og dans. Rundt omkring kunne man læse om kvinder, der arbejder som sexarbejdere i Tanzania, så man får en forståelse af Rising Hopes arbejde, siger Nadjala Rahi. 

Mere tid til oplysning 
Der er mange praktiske gøremål, når man stabler en festival på benene, og det har været en stor opgave, der har krævet mange kræfter. For første gang i år uddelegerede Rising Hope nogle af opgaverne til samarbejdspartnere, der blandt andet stod for at levere mad og drikke. Det gav mulighed for, at Rising Hope kunne fokusere på oplysningsarbejdet. 

- Formålet er at oplyse og engagere så mange som muligt, og det har for første gang i år været muligt. Vi oplever, at folk bliver chokerede, når vi taler med dem om, hvad vi arbejder med i Tanzania, siger Stine Andersen, hovedansvarlig på Bonanza. 

- Vi deler også information på sociale medier og på vores hjemmeside, men det er tydeligt, at vi når længere på festivalen.

En af dem, der efter festivalen har valgt at engagere sig som frivillig i Rising Hope, er Marlene Antunes. Hun er fra Portugal og har boet i Danmark de seneste fire år. Hun har længe ønsket at engagere sig i en dansk organisation med internationalt arbejde. 

- Jeg fik meget at vide om Rising Hopes arbejde ved at læse plancherne og tale med organisationen. Det gjorde også indtryk at høre en af de tanzaniske kvinder fortælle sin historie på scenen. Jeg er nu blevet en del af et nyt CISU-projekt, som Rising Hope lige har fået godkendt, siger Marlene Antunes. 

Historier fra Tanzania på scenen 
Den tanzaniske kvinde, Marlene Antunes refererer til, er Nuru fra Rising Hopes partner i Tanzania. Hun deltog for anden gang i festivalen for at dele sin historie om, hvordan hun for 13 år siden kæmpede sig ud af et stofmisbrug.  
- Det fungerede godt at have Nuru med igen i år. I år havde hun et bedre indtryk af, hvad hun skulle deltage i, og hun havde også overskud til at være ude blandt folk. Det har en anden pondus, når det er hende, der fortæller sin historie, end når vi videreformidler den, siger Stine Andersen. 

Festivalen har et programpunkt mellem koncerterne, hvor musikken bliver slukket, og fokus flyttes til organisationens arbejde i Tanzania. Rising Hope har oplevet skepsis over, om tidspunktet fungerer, men holdt fast i planen. 

- Nuru og jeg skulle på scenen to gange: om formiddagen og om aftenen. Nogle sagde, at det ikke var et godt tidspunkt om aftenen, men jeg mente, at det var vigtigt at fange folks opmærksomhed dér. Og det blev modtaget virkelig godt. Der kom mange hen bagefter og sagde: ”Wow, det vidste jeg slet ikke!”, fortæller Stine Andersen. 

Flere gæster fra år til år 
I løbet af de fem år, festivalen er blevet afholdt, er konceptet blevet justeret. Det har ændret balancen mellem underholdning og oplysning. 

- I starten fokuserede vi meget på et program, der kunne tiltrække mange deltagere. Det var mindre vigtigt, om folk vidste, hvad festivalen handlede om. Nu kommer der mange, og det giver mulighed for at sætte ambitionen for oplysningsarbejdet op. 
Bonanza afholdes årligt i København i september og har haft et stigende deltagerantal fra cirka 500 deltagere i 2024 til cirka 1000 deltagere i 2025. I 2026 afholdes festivalen den 5. september i Folkets Park i København.