Gen Z-frustration blev til en fælles drøm

Mange unge i Nepal rejser til udlandet efter gymnasiet for at studere eller finde arbejde. I hjembyen Bardaghat oplevede Rajan Pandey og hans venner samtidig, at unge manglede muligheder for at udforske deres evner og omsætte deres idéer til handling.

De havde masser af potentiale, men manglede et fælles sted, hvor de kunne mødes, tale om deres udfordringer og finde løsninger sammen.

Den politiske situation i Nepal bidrog også til frustrationen blandt de unge. Det var en del af baggrunden for Gen Z-bevægelsen, fortæller Rajan Pandey, der er forperson for ungdomshuset Yuwa Kachahari. 

-Vi vidste, at de unge i Bardaghat havde masser af potentiale, men de fik ikke nok muligheder for at udforske det og vise, hvad de kunne. Den politiske situation i Nepal skabte også frustration blandt unge, og det var en af faktorerne bag Gen Z-bevægelsen, fortæller Rajan Pandey.

-Vi indså, at vi havde brug for at komme i kontakt med hinanden, men vi vidste ikke rigtig, hvor eller hvordan vi skulle begynde.

De unge talte med ældre søskende, lærere og andre med mere erfaring. De var enige om, at noget måtte forandre sig, men manglede en konkret vej frem.

Muligheden opstod gennem Yubraj Chapagain fra NGO'en SCDC, som havde besøgt et ungdomshus i Danmark. Da han kom hjem, så han potentialet i at afprøve idéen i Bardaghat. Han inviterede derfor en gruppe unge til en workshop, hvor de kunne undersøge, hvordan et ungdomshus kunne se ud i deres lokalsamfund.

For Rajan Pandey blev workshoppen et vendepunkt.

-Indtil da vidste vi, at unge havde brug for et sted at mødes, men vi havde ikke en klar idé om, hvordan vi skulle skabe det. Workshoppen gav os mulighed for at samles, tale om vores udfordringer, udveksle idéer og begynde at forestille os, hvordan et ungdomshus i Bardaghat kunne se ud.

- Det var det første konkrete skridt.

De unge skal selv forme ungdomshuset

Det blev begyndelsen på Yuwa Kachahari, som de unge beskriver som et andet hjem. Samarbejdet med Ungekulturhuset Lucerna i Holbæk skulle hjælpe dem med at gøre den fælles drøm til et initiativ, de selv kunne drive videre.

Ungekulturhuset Lucernas daglige leder, Katrine Ibsen, rejste til Bardaghat sammen med fem unge fra ungdomshuset i Holbæk med hjælp fra SkoleliviNepal. I løbet af to uger delte de erfaringer med at organisere et ungdomshus, planlægge aktiviteter og skabe et fællesskab, hvor unge selv tager ansvar.

Omkring 30 unge var samlet for at møde dem. Sammen begyndte de at konkretisere idéerne og fordele opgaver. De arbejdede blandt andet med organisering, kommunikation, rekruttering og kontakt til forældre.

For de danske unge var det også en læring, at erfaringerne fra Holbæk ikke bare kunne overføres direkte til Nepal. Her spiller forældrenes opbakning en vigtig rolle for, om unge kan deltage i aktiviteter. Derfor blev det at inddrage forældrene en del af arbejdet.

Lucerna hjalp desuden med at åbne døre til møder med blandt andre borgmesteren og det lokale erhvervsråd, hvor de unge kunne præsentere deres idéer. Men det var vigtigt, at det fortsat var de lokale unge, der bestemte retningen.

Da gruppen eksempelvis sagde nej til et møde med en lokal erhvervsperson, fordi de var bekymrede for, om det kunne blive brugt politisk op til et kommunalvalg, viste de, at de selv vurderede, hvad der var bedst for deres initiativ.

For Katrine Ibsen handler det netop om at give unge tillid og opbakning, uden at tage styringen fra dem. 

- Det vigtige er, at der er nogen, der stoler på de unge. Der er nogen, der har lyst til at have deres ryg.

Hun gjorde det klart, at det var de unges eget projekt. Lucerna kunne dele erfaringer og fortsat bakke op, men det var Yuwa Kachahari, der skulle finde sin egen form.

Et ungdomshus uden et hus

Siden workshoppen har de unge i Bardaghat arbejdet videre på egen hånd. De har arrangeret et introduktionsprogram, hvor de fortalte om Yuwa Kachahari og forklarede, hvorfor de mener, at byen har brug for et ungdomshus. De har også oprettet en WhatsApp-gruppe, som nu forbinder mere end 100 interesserede unge, og arrangeret mindre aktiviteter og samlinger.

Men vejen frem er ikke uden udfordringer. Mange unge forlader deres hjemby efter 12. skoleår for at studere i udlandet. Det gør det svært at fastholde et stabilt hold af unge, som kan være med til at udvikle initiativet på længere sigt. Samtidig er økonomien en begrænsning. Mange i gruppen er studerende, mens de unge, der har arbejde, ofte har begrænsede indtægter og familieforpligtelser.

Det er også nødvendigt at opbygge tillid hos organisationer, der måske kan støtte projektet økonomisk. Det tager tid at vise, at initiativet er troværdigt og kan føre planer ud i livet.

Derfor har Yuwa Kachahari endnu ikke sin egen fysiske bygning. Indtil videre fokuserer de unge på at skabe forbindelser og arrangere aktiviteter med de ressourcer, de har til rådighed.

Alligevel har de ikke opgivet drømmen.

-Et ungdomshus er ikke kun defineret af sine vægge eller sin bygning. Det begynder med de mennesker, der samles, deler en vision og støtter hinanden.

-For os er de unge, der står sammen i dag, allerede hjertet i Yuwa Kachahari, fortæller Rajan Pandey.

Nepal i Holbæk

For Lucerna var projektet ikke slut, da de seks rejsende kom hjem. En vigtig del af arbejdet var også at formidle erfaringerne til mennesker i Danmark og give dem et indblik i livet blandt unge i Nepal.

Derfor arrangerede Lucerna Store Nepal Dag, hvor gæsterne kunne opleve en minidokumentar om projektet, høre et oplæg om Nepal, besøge åbningen af en fotoudstilling og spise nepalesisk mad tilberedt med opskrifter og krydderier, som de unge havde taget med hjem fra Bardaghat.

De forskellige aktiviteter gav gæsterne flere indgange til Nepal. Dokumentaren fortalte om samarbejdet, oplægget gav historisk og samfundsmæssig baggrundsviden, og maden skabte en anledning til at mødes og tale sammen.

Fotoudstillingen var blevet til i samarbejde med de nepalesiske unge. Under en workshop med titlen What is youth to you? undersøgte de, hvad det vil sige at være ung i Nepal og Danmark. De talte om drømme, hverdagsliv og virkelighed og omsatte deres tanker til tekster, ord og billeder. Bagefter gik de ud i Bardaghat og tog billeder sammen. Katrine Ibsen forklarer:

-Det var meget vigtigt for os, at vi ikke kom hjem og skulle formidle en 14 dages tur, men et land, en generation og et projekt, der tog sine første åndedræt! 

Også maden havde en direkte forbindelse til samarbejdet. Under en madworkshop i Nepal lærte de danske unge at tilberede klassiske nepalesiske retter på Bardaghat-manér. Opskrifterne blev taget med hjem, så gæsterne i Holbæk kunne smage noget af det, de unge havde oplevet sammen.

En universel ungdom

På Store Nepal Dag blev gæsterne blandt andet overraskede over Nepals historie og stillede spørgsmål til forskellene mellem landene og deres samfund. Fotoudstillingen satte gang i en anden samtale: Har unge på tværs af landegrænser egentlig de samme drømme?

Nogle gæster spurgte direkte, om ungdom virkelig er universel. For Lucerna var svaret ja. Hverdagen og mulighederne kan være vidt forskellige, men unge kan stadig drømme om nogle af de samme grundlæggende ting.

Maden skabte også nysgerrighed. Flere gæster blev positivt overraskede over de nepalesiske retter, ikke mindst retten med ged, som ikke er så almindelig at få i Danmark.

For Katrine Ibsen var det vigtigt, at gæsterne ikke kun fik et indblik i selve projektet, men også blev nysgerrige på Nepal og på livet for unge langt fra Danmark.

-Jeg håber, at gæsterne gik hjem med en grundlæggende forståelse af projektet, af de unges liv og af Nepal som land og samfund. Og at de fik lyst til at vide mere om noget, der ellers ligger langt fra Danmark.

Hun oplever selv, at turen stadig fylder i hverdagen. Fordi Lucerna fortsat er i kontakt med de unge i Bardaghat, bliver hun ofte mindet om forskellene mellem deres liv, og om de ting, de har til fælles.

En international familie

For Rajan Pandey har samarbejdet med Lucerna også betydet nye relationer på tværs af landegrænser. I sin afsluttende hilsen til Lucerna beskriver han, hvordan Yuwa Kachahari ikke kun handler om at skabe et ungdomshus, men også om at knytte venskaber og udvide fællesskabet.

- I dag føler jeg, at vores internationale familie er vokset, og det gør mig oprigtigt glad. Afstand er aldrig en barriere, når vi deler den samme ånd og tror på de samme drømme.

Kontakten mellem de danske og nepalesiske unge fortsætter, og Lucerna planlægger flere aktiviteter, der kan bringe Nepal tættere på Holbæk. En af drømmene er at indrette et område i ungdomshusets køkken med inspiration fra samarbejdet, et interaktivt område i nepalesisk stil, hvor fortællinger og indtryk fra Nepal kan blive en del af hverdagen.

Samtidig fortsætter de unge i Bardaghat arbejdet med at samle flere unge om Yuwa Kachahari. De har endnu ikke fået deres eget hus, men de har taget de første skridt mod at skabe det, de savnede: et fællesskab, hvor unge kan mødes, støtte hinanden og begynde at forme deres egen fremtid.