02.06.2026
Naboskabspuljen Nyheder

Små projekter i naboskabspuljen får ekstra ansøgningsrunde

Afgørelsen af forårets ansøgningsrunde for ”Udviklingsindsatser” og ”Resiliens og Demokratisk Udvikling i Ukraine” i Naboskabspuljen har givet et restbeløb, som har gjort det muligt at åbne for ansøgninger til små projekter op til 150.000 kr. med ansøgningsfrist 26. august 2026. Hver ansøger kan indsende op til to ansøgninger. Det er ikke muligt at søge til store projekter i Naboskabslandene i denne runde.

- Vi har valgt at prioritere en runde kun for små projekter, da midlerne er begrænsede, og vi på denne måde sikrer, at flest mulige ansøgere kan søge om mindre indsatser, som svarer på aktuelle behov i regionen i partnerskab med lokale civilsamfundsorganisationer, siger sekretariatschef Iben Westergaard Rasmussen.

Hun fortæller, at Naboskabspuljen som udgangspunkt lukker nu, men at der arbejdes på en forlængelse.

- Vi er i dialog med Udenrigsministeriet omkring forlængelse af Naboskabspuljen for 2027 og fremover, og vi melder naturligvis ud, så snart der er nyt, siger hun.

Bliver Naboskabspuljen ikke forlænget, vil det være muligt at søge om indsatser i naboskabslandene i Civilsamfundspuljen i 2027 og frem.

Retningslinjer, ansøgningsformater og andre materialer findes på CISUs hjemmeside.

Man kan allerede nu anmode om rådgivning til ansøgningsfristen den 26. august, og det skal gøres allersenest den 5. august.