11.02.2026
Tema: Fundraising Nyheder

Står fundraising også højt på jeres to-do-liste?

Foto: AI-genereret

I februar og marts inviterer CISU til tre kurser, der sætter fokus på forskellige tilgange til fundraising: Fra lokal mobilisering til samarbejde med danske fonde.

Kurserne henvender sig til civilsamfundsorganisationer, der ønsker at styrke deres strategiske og praktiske fundraisingarbejde, uanset om I er nye i fundraising eller vil udvikle en eksisterende indsats.

23. februar (online)

Building a strong mindset for local fundraising
Kurset sætter fokus på, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med lokal fundraising og opbygge en stærk fundraisingkultur. Deltagerne får indsigt i, hvordan man skaber engagement og mobiliserer lokale støtter som en del af organisationens samlede indsats.

25. februar (København)

CISUVÆRK Øst: Bliv klogere på fundraising, der er andet end fonde
På dette værksted deler Verdens Skove erfaringer med alternative og strategiske fundraisingtilgange. Der sættes fokus på medlemsengagement, partnerskaber og andre måder at skabe bæredygtige indtægter på – ud over traditionel fondsansøgning.

9. marts (København)

Samarbejde med danske fonde
Kurset giver en introduktion til arbejdet med danske fonde. Deltagerne får konkrete værktøjer til at styrke deres fondsarbejde og til at udvikle projektidéer, der matcher fondenes prioriteringer.


Få mere viden om fundraising

Vi har samlet viden, værktøjer og inspiration på vores temaside om fundraising, som kan støtte organisationer i at arbejde mere strategisk og langsigtet med ressource­mobilisering.

Læs mere om kurserne og find praktisk information samt tilmelding på:
https://cisu.dk/arrangementer/