Resume
Oplysningsaktiviteten består af en non-profit festival Bonanza d. 29/8-26 i Folkets Park. Det er en tilbagevendende begivenhed, som hvert år forbedres. Programmet omfatter, livemusik med kunstnere med tilknytning til Østafrika, danseworkshops, aktiviteter for børn, dialoger om udviklingsarbejde, et socialt maleri samt oplæg fra projektledere fra vores partner i Syd med fokus på Rising Hopes indsatser i Tanzania. Derudover vises billeder og videoer fra vores udviklingsarbejde i Tanzania. Festivalen vil også have en bar med salg af drikkevarer, mulighed for køb af mad samt salg af produkter fremstillet af kvinder fra vores projekter i Tanzania. Værten er foreningens ambassadør JJ Paulo. På dagen produceres en professionel video, som efterfølgende anvendes i vores oplysningsarbejde om både festivalen og udviklingsindsatserne i Tanzania. I år er der fokus på at øge engagement i ugerne efter festivalen. Målgruppen er personer med interesse i udvikling og/eller østafrika i alderen 20-60 år.