Global Girls - kampen for social retfærdighed

Projektperiode:

16.11.2020 - 30.04.2022

Beviliget beløb:

927.300,- DKK

Samlet budget:

927.300,- DKK

Organisation:

Skoleliv i Nepal

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Indsats for Folkeligt Engagement (over 100.000 kr.)

World goals:

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Mål 10: Mindre ulighed

Mål 17: Partnerskaber for handling

Indsatser foregår i:

Denmark Nepal

Overordnede mål

Projektet “Global Girls - kampen for retfærdighed” engagerer unge piger i Nepal og Danmark til kampen for retfærdig ligestilling mellem kønene og social retfærdighed.

Umiddelbare mål

Ved projektets afslutning vil 200 piger i Danmark og Nepal, i alderen 11-14 år, være aktivt engageret i kampen for at give piger lige rettigheder. Pigerne er organiseret i 20 grupper, i Danmark forankret i fritidsklubber, og i Nepal på skoler og i landsbyen. Pigerne får gennem filmproduktion, som de deler med hinanden på tværs af lande og regioner, personlig og nuanceret viden om hinanden, som de bruger aktivt i projektet til at skabe events, som mobiliserer andre unge til handling. Gennem disse lokale face-to-face events vil de unge nå ud til 1.000 i deres eget lokalområde og gennem online deling af korte film, produceret på de unges mobiltelefoner, vil de nå 30.000 unge fra hele verden gennem sociale medier og herigennem mobilisere andre unge til at bidrage til at sprede projektets budskaber. 40 frivillige vil ved projektets afslutning i særlig grad have opnået værktøjer til at bidrage til bæredygtig udvikling med fokus på ligestilling mellem køn, social uretfærdighed og globale handlemuligheder. Disse unge er projektets vigtigste forandringsaktører. Det er de unge, som faciliterer de ugentliglige gruppemøder, for de helt unge piger, som organiseres i både Nepal og Danmark og dermed faciliterer disse unge frivillige pige-gruppernes engagement i projektet og processen fra indledende interesse til stærke formidlere af projektets budskaber. De 40 frivillige gennemgår i projektets start et uddannelsesforløb med fokus på ung-til-ung mobilisering og rettighedsbaseret udviklingssamarbejde. I slutningen af forløbet vil de unge ( fra Danmark og Nepal) blive mobiliseret til at engagere sig i et fælles solidaritetsprojekt i Nepal, som forankres i Skoleliv i Nepal og i ungdomsforeningen Ujyalo Lalteen Foundation, og som formuleres af de unge fra projektet selv. Pigegrupperne vil blive engageret i et pigenetværk forankret i Skoleliv i Nepal og Soiya Women’s Organisation, og som støttes af Ujyallo Lalteen Foundation.

Målgrupper

Unge mellem 20 - 30 år, piger mellem 11 og 15 år

Resume

Med indeværende indsats ønsker Skoleliv i Nepal og Soiya Mahila Swabalambi Sanstha at uddanne 40 unge forandringsagenter og engagere dem i at mobilisere 200 unge piger i Danmark og Nepal i et fælles videoprojekt mod social uretfærdighed for socialt udsatte piger. De unge frivillige uddannes sammen og deler erfaringer online. Pigegrupperne engageres ved hjælp af dans og udveksling af videooptagelser på det populære ungdomsmedie TikTok og deler hverdagsfortællinger online, hvorved de får et nuanceret billede af hinandens liv og inspiration til at engagere sig i pigers rettigheder gennem konkrete handlinger. Projektets videofortællinger deles også med en bredere målgruppe på sociale medier og på en række større fysiske events rundt om i Danmark; og arbejdet med de frivillige leverer erfaringer til nye stærke frivilligstrategier i SIN og i SWO og både pigegrupper og unge frivillige i begge lande støttes i at forsætte samarbejdet efter indsatsen afslutning.