Overordnede mål
At støtte nuværende fredsproces gennem bæredygtig reducering af kronisk usikkerhed på fødevareområdet i konfliktramte lokalsamfund i Nepal ved at styrke organisationer og aktiver i lokalsamfundet
Umiddelbare mål
1. 5.020 ydelsesmodtagere i Jaira og Kalika underdistrikter har adgang til forbedret fødevaresikkerhed gennem udvikling af landsbygrupper, etablering af vandingssystemer og forbedret viden om landbrug. 2. Ved projektets afslutning har landsbybefolkningen i Karnalizonen forbedrede muligheder for langsigtet fødevaresikkerhed, tilvejebragt gennem projekter i Jaira og Kalika underdistrikter, og øget kapacitet hos den lokale NGO til at replicere projektet og fremme god landbrugspraksis.
Målgrupper
Direkte: 360 særligt udsatte husstande i landområder i Nepal (ca. 2.102 personer, 49 % kvinder) Indirekte: Ca. 5.022 personer (49 % kvinder) i landområder i Nepal
Resume
Det fjerntliggende distrikt Humla i Karnalizonen er ét af de fattigste områder i Nepal. En bæredygtig nedsættelse af fattigdommen i dette distrikt indebærer to ting: 1) En fredsproces for at stoppe kampene, der har forvoldt alt for meget skade, mellem maoisterne og regeringen. 2) Udvikling af landsbygrupper og infrastruktur for at skabe en bæredygtig forbedring af fødevaresikkerheden. Dette projekt vil støtte den nuværende fredsproces ved at bidrage til en forbedring af fødevaresikkerheden. Projektet vil forsyne 5.000 mennesker med en forbedret fødevaresikkerhed ved at udruste landsbyerne kapacitetsmæssigt, ved at forsyne dem med vandingssystemer og gennem en udvidelse af deres landbrugsviden. Mission Østs faglige ekspertise vil også styrke lokale myndigheders og NGOeres evne til at gentage dette projekt andre steder. De direkte modtagere er landsbyer i det mest sårbare område af Humla. Projektet gennemføres af en lokal NGO, KIRDARC, som har adskillige års erfaring med udviklingsprojekter i Karnalizonen.