Resume
Danmission klæder i denne indsats 12 unge på til at forstå nogle af de såvel strukturelle som nationalt lokale problemstillinger omkring religions- og tankefrihed, fredelig sameksistens og retfærdig og bæredygtig fordeling og anvendelse af naturens ressourcer med udgangspunkt i Danmissions aktuelle arbejde i Asien, Mellemøsten og Afrika. På baggrund af de unges deltagelse i Danmissions formidlingsakademi og et 6 måneder langt formidlingssprint mangfoldiggør og omsætter de 12 unge deres viden fra akademiet ved at engagere 1200 unge fra hele landet i digitale handlingsfællesskaber om de udvalgte tematikker. Hele initiativet munder ud i en mini-festival under titlen ”Impact for Future”.