Overordnede mål
At støtte kapacitetsopbygningen på en række udvalgte partner skoler
Umiddelbare mål
At introducere en bredere kreds af skoler til moderne erhvervspædagogik med henblik på et langsigtet samarbejde.
Målgrupper
Fattige børn og unge.
Resume
Formålet med projektet er at støtte kapacitetsopbygningen på en række mindre erhvervsskoler i Lesotho, som tilbyder undervisning til fattige børn og unge. DLN vil i samarbejde med den lokale partner, Lesotho National Council of Women søge at styrke skolernes evne til at interagere mere aktivt med det omgivende samfund, samt tilrettelægge og gennemføre erhvervsuddannelser, som er relevante i forhold til de unges fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet. Denne første fase skal omfatte feltøvelser i behovsanalyse, træning i design af kurser og programmer, træner træning i aktive, elevcentrerede undervisningsmetoder, samt bedømmelse, opfølgning og planlægning af en næste fase for samarbejdet.