Overordnede mål
Udvikle og styrke kvinders aktive deltagelse og deres lederskab i Lesotho og Swazilands pigespejderorganisationer, så flere unge piger bidrager frivilligt til at udvikle lokalsamfundet.
Umiddelbare mål
Uddanne nationale og regionale ledelser, instruktører, ansatte og komitemedlemmer i Lesotho og Swazilands pigespejderorganisationer.
Målgrupper
Målgruppen er alle kvinder fra Lesotho, Swaziland og Sydafrikas pigespejderkorps: 9 ansatte, tre fra hvert land: 10 frivillige fra nationale, regionale ledelser og komiteer i Log S. 16 instruktører, (5 fra hhv. L og S og 6 fra Sydafrika) 16 medlemmer fra Instruktør komiteer, (8 fra hhv. L og S)
Resume
Partnerskabsaktiviteten har til formål at udvikle organisationsstruktur og ledelse nationalt og regionalt i Lesotho Swaziland. Tidligere samarbejde med Sydafrika, Lesotho og Swaziland har vist behov for at gøre brug af de kompetencer der findes i det sydafrikanske pigespejderkorps til at udvikle Lesotho og Swazilands organisationsstruktur og uddanne ansatte og frivillige i centrale og regionale ledelser. Partnerskabsaktiviteten uddanner og træner ansatte og frivillige i pigespejderorganisationerne i Sydafrika, Lesotho og Swaziland, så de alle bliver i stand til at gøre en mere effektiv indsats så flere piger og unge kvinder fra fattige og udsatte grupper i Lesotho, Swaziland og Sydafrika får mulighed for at deltage i udviklende, demokratiske pigefællesskaber i spejderorganisationer med solid struktur og ledelse. Partnerskabsaktiviteten skal også styrke relationerne mellem DDS, Det sydafrikanske spejderkorps og pigespejderarbejdet i Lesotho og Swaziland med henblik på udvikling af fremtidige indsatser.