Uddannelse igennem sport i Kabul

Projektperiode:

01.07.2004 - 01.04.2006

Beviliget beløb:

457.080,- DKK

Organisation:

DGI Storkøbenhavn

Partnere:

Aschiana Child Centre

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt B (0,2-0,5 mio)

Indsatser foregår i:

Afghanistan

Overordnede mål

At bidrage til kapacitetsopbygning, ligestilling og styrkelse af civilsamfundet i Kabul gennem en bred og lokalt forankret idrætsuddannelse.

Umiddelbare mål

·To lokale koordinatorer uddannes til idrætsuddannelsen. ·ASCHIANA vil fungere som samlingspunkt for idræt for gadearbejdende børn om eftermiddagen. ·Brobygning mellem ASCHIANA og det offentlige skolesystem.

Målgrupper

Den primære målgruppe er gadearbejdende børn og unge i alderen 6-17 år med tilknytning til ASCHIANA. Den sekundære målgruppe er særligt unge kvindelige idrætsundervisere. I alt ca. 1500 gadearbejdende børn hvor ca. 800 er drenge og ca. 700 er piger.

Resume

Projektet gennemføres af DGI Storkøbenhavn og Global EduSport i samarbejde med børnecenteret ASCHIANA. Projektets formål er at bidrage til kapacitetsopbygning, ligestilling og styrkelse af civilsamfundet i Kabul. Projektet indeholder implementeringen af en bred og lokalt forankret idrætsuddannelse med fokus på idrættens muligheder for at skabe fællesskab, tolerance og sundhed.Et uddannelsescenter vil blive etableret på ASCHIANA i projektperioden, hvor omkring 30 idrætsundervisere vil modtage undervisning. Uddannelsen søger at bidrage til den lige adgang til idræt og prioriterer her særligt uddannelse af unge kvinder. Uddannelsen vil bidrage til brobygning mellem ASCHIÀNA og offentlige skoler og herigennem give gadearbejdende børn mulighed for at indgå i det offentlige skolesystem.