Overordnede mål
Børn, der har været udsat for seksuelt misbrug eller anden krænkelse, på Sri Lanka har adgang til relevant psykosocial støtte og juridisk assistance.
Umiddelbare mål
1. LEADS har øget kapacitet til at gennemføre effektiv fortalervirksomhed, der skaber institutionelle forbedringer for misbrugte og krænkede børn. 2. Juridiske instanser, den offentlige børneforsorg og 25 børnehjem på Sri Lanka har relevante og børnevenlige procedurer og faciliteter. 3.Ved projektet afslutning vil 500 misbrugte og krænkede børn være reintegreret i en normal dagligdag gennem terapi og anden støtte.
Målgrupper
Primære målgrupper: 500 børn + 500 familier fra 10-12 distrikter. Herudover ansatte fra 25 børnehjem, fra offentlige børneinstanser samt fra juridiske instanser fra Western Province and Badulla. 17 ansatte fra LEADS. Sekundære målgrupper: lokale, regionale og nationale offentlige institutioner og NGO’er, der arbejder med børn og relaterer sig til særligt håndtering af misbrugte børn.
Resume
Projektet har til formål at forbedre behandlingsmuligheder for børn, der er blevet ofre for seksuelt misbrug eller anden krænkelse på Sri Lanka. Projektet implementeres af LEADS, der har psykologer og faciliteter til at løfte opgaven. Derfor anvises mange børn årligt fra hele landet til LEADS, ofte gennem de sociale- og juridiske instanser, som LEADS har gode relationer til. I fase I er det lykkedes blandt andet at dokumentere mangler i systemet samt anvise best practices i tilknytning til offentlige instanser og børneforsorg. LEADS vil i fase II styrke fortalervirksomheden ved at pilotere ’best practices’ på 25 børnehjem i samarbejde med myndigheder, advokere for bedre budget til sektoren i samarbejde med andre NGO’er, offentliggøre mangler i det juridiske system og fortsætte rehabiliteringen af yderligere 500 børn. Assist vil bidrage til dokumentation af LEADS metoder gennem et læringsstudie, som skal deles med relevante aktører.