Kulturmøde om Bolivia

Projektperiode:

01.08.2015 - 15.11.2015

Beviliget beløb:

25.000,- DKK

Organisation:

SPOR MEDIA

Pulje:

Oplysningspuljen

Indsatsområde:

Oplysningsaktivitet

Indsatser foregår i:

Denmark

Resume

Kulturorganisationen COMPA har udviklet en teaterpædagogik: ”frigørelse af kroppen gennem teater”, der har gjort hundredvis af marginaliserede unge i Bolivia bevidste om deres kultur og identitet. COMPA/Teatro Trono har tidligere besøgt Danmark, og pædagogikken har vist sig også at være et godt instrument til at skabe interkulturel dialog i øjenhøjde i danske skoler. Oplysningsprojekt ”Kulturmøde om Bolivia” skal bringe disse erfaringer ind på højskoler og gymnasier i Danmark. En teatertrup bestående af 6 unge og 2 ledere fra COMPA vil stå for dramaworkshops byggende på Teatro Tronos koncept og vise stykket ”Arriba El Alto”, der handler om deres hjemby i 4000 meters højde - om dagligdag, oprør og klimatrusler. Turneen varer 11 dage, og de unge vil efter besøget fortsætte kommunikation via de sociale medier. Som forberedelse til besøget vil de danske elever bl.a. se dokumentarfilmen ”Vi bryder grænser ned” (støttet af bl.a. CISU) og bruge det tilhørende undervisningsmateriale. (http://www.spormedia.dk/undervisningsmaterialer/rompiendo-fronteras/)