Overordnede mål
Beboerne skal igennem træning;- i oprettelse og drift af VSLA’er og træning i oprettelse og drift af små virksomheder baseret på lokale ressourcer, blive i stand til at forbedre deres levevilkår på en bæredygtig måde
Umiddelbare mål
Der skal etableres flere VSLA’ere i landsbyerne og derigennem øges den lokale opsparing. Der skal oprettes lokalt baserede virksomheder. De lokale civilorganisationers, CBO’ernes og VSLA’ernes medlemmer skal have forøget deres indsigt i betydningen af lokale opsparinger og investeringer. Denne indsigt skal videreformidles til landsbybeboerne, som skal blive i stand til at drive deres egne små virksomheder.
Målgrupper
Både mænd og kvinder kan deltage i udviklingsprojektet. Det er dog intentionen at specielt udsatte grupper, drop outs, enlige og kvinder skal have særlig fordel af projektet. I 2012 var der en svag overvægt af kvinder. (242 landsbyer, 102 mænd og 140 kvinder)
Resume
Projektet er en videreførelse og udbygning af et projekt, der startede 1.1.2012 i de landsbyer i Mbale-regionen, hvor SuG gennemfører sit miljøprojekt. CISU har endvidere bevilget 197.626 kr. til projektets uddannelseskomponent. Der er i 2012 oprettet 3 VSLA’er i Bufumbo, 2 i Kapchorwa og 2 i Bududa. Alle tre landsbyer på Mt Elgon. Videreførelsen er funderet på de positive erfaringer fra 2012. Business Skills Training vil være med til at støtte udviklingen i landsbyerne generelt. Det er planen at fortsætte de eksisterende VSLA’er og etablere en ny i Bududa og en ny i landsbyen Sironko. Business Skills Training vil fortsætte i Bufumbo, Kapchorwa og startet i Sironko. Det hidtidige og det kommende projekt er udarbejdet sammen med MAPLE-Uganda og målgruppen på et seminar i Mbale. MAPLE-Uganda vil varetage undervisningen med lokale instruktører og interns (bl.a. fra Randers Statsskoler).