Til lands, til vands og i luften

Projektperiode:

18.06.2024 - 31.12.2024

Beviliget beløb:

25.000,- DKK

Organisation:

Mercy Ships-Danmark

Pulje:

Oplysningspuljen

Indsatsområde:

Oplysningsaktivitet

World goals:

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Indsatser foregår i:

Madagascar

Resume

Afrikas befolkning udgør knap en femtedel af Jordens befolkning, men kontinentet fylder ufatteligt lidt i de danske medier. Vores oplysningsaktivitet vil sætte fokus på den globale ulighed på sundhedsområdet (som især rammer det afrikanske kontinent) med særligt fokus på Madagaskar og mødet med nogle af mennesker, der mærker de konkrete effekter af mangel på adgang til basal og nødvendig sundhedspleje på egen krop. I samarbejde med MAF Danmark ansøger Mercy Ships Danmark om midler fra oplysningspuljen til at sende en journalist til Madagaskar. Journalisten vil beskrive en patients rejse fra start til slut samt møde og interviewe lokale aktører samt frivillige fra hele verden, herunder Madagaskar og Danmark, der arbejder om bord på hospitalsskibet “Africa Mercy”. Hovedmålgruppen er sundhedsfaglige, som vi håber at kunne motivere til at yde en indsats, og desuden ønsker vi at sætte emnet på dagsordenen i den bredere befolkning.