Overordnede mål
Indsatsen vil øge kvinders samt andre underpriviligerede gruppers adgang til høstudbytte og jord og øge kapaciteten til at håndtere tørke og jordens ydedygtighed, hvorved den styrker bæredygtigheden og modstandskraften i Plants and Health Cooperative Society.
Umiddelbare mål
1.Medlemsgrupperne vil følge en praksis der retter sig mod mere lige adgang til læring, beslutninger, høstudbytte og jord blandt medlemmerne. På denne måde vil grupperne forøge det samlede høstudbytte og være gode rollemodeller i lokalsamfundet. 2.Medlemmerne vil vide, at både Ugandas jordlove og de traditionelle institutioner er underlagt konstitutionelle rettigheder til ligestilling mellem mænd og kvinder. Herunder vil de ikke mindst forstå mulighederne for at fortolke sædvanerettens regler om adgang til at råde over jord i favør af enker, fraskilte, enlige kvinder, unge og andre underpriviligerede grupper. 3.Medlemmerne vil have erfaret at climate-smart skovlandbrug og bæredygtig jordforbedring kan bidrage til øget frugtbarhed og modstandsdygtighed mod tørke og oversvømmelser. De vil have lært bedre metoder og startet med at praktisere dem.
Målgrupper
Den primære målgruppe er personalet i PHCS, 28 trænere og kooperativets nuværende og kommende medlemmer i Apac, Amolatar og Oyam District i det nordlige Uganda. Distrikternes samlede befolkning var 900.000 i 2014. Det nuværende antal medlemmer er 500 og forventningen er en stigning på 10% om året. Medlemmerne i PHCS er småbønder ofte med mindre end en ha. jord til deres rådighed. Ca. 50% er kvinder og ud af dem er ca.30% enker, fraskilte eller ugifte. Også forældreløse, der er sårbare i forhold til adgangen til jord samt medlemmer af lokalsamfundene som ikke har magt til at forsvare deres jord overfor forretningsfolk, der ønsker at investere i jord, er en del af målgruppen. Medlemmerne af PHCS vil blive trænet og superviseret. Sekundære målgrupper er potentielle medlemmer fra lokalsamfundet, som bliver inspireret af aktiviteterne. District Agricultural Officers (DAOs) fra de 3 distrikter og de politiske ledere fra de 10 subcounties hvor PHCS har medlemmer vil blive inviteret til en introduktionsworkshop. Agricultural officers fra de 10 sub counties vil blive inviteret til træning i agroforestry og jordforbedring for at blive kvalificerede og interesserede i at deltage i implementeringen på landsbyniveau. Den leder der er ansvarlig for jordspørgsmål i Lango stammen vil blive inviteret til træningen om landrettigheder for at blive en en ressource person, der motiverer klan lederne til at deltage på gruppeniveau. Den brede offentlighed i de 3 distrikter vil være målgruppen for radioudsendelser, plakater og brochurers. Også t-shirts og kasketter vil bidrage til at sprede viden om jordrettigheder og agroforestry til den brede målgruppe. Flere tusind vil have adgang til plakater og 4 millioner har adgang til radio information i lokal sproget.
Resume
Plants and Health Cooperative (PHCS) har 500 medlemmer fordelt på 28 producentgrupper i Apac, Amolatar og Oyam District i det nordlige Uganda. De ejer en ”frøkapital” som de låner soya frø fra. De modtager vejledning i dyrkningsmetoder, samarbejder om dyrkning og opbevaring, og sælger i fællesskab. Kooperativets udbytte har i 2015 og 16 været stærkt formindsket pga. tørke. Dertil kommer at jordens frugtbarhed er under pres, da befolkningen stiger og behovet for cash crops øges. Endelig oplever især kvinderne problemer med adgang til jord. Projektet vil udbrede agroforestry metoder, hvorigennem medlemmerne i Plants and Health Cooperative kan forbedre frugtbarheden af jorden og klare sig igennem klimamæssigt hårdere betingelser end før. Vi ønsker også at give mere viden om enkers, fraskiltes og enliges ret til jord, og lære de gifte par at planlægge deres afgrøder i fællesskab, så kvinderne kan indgå kontrakt med kooperativet uden at frygte, at manden sælger til anden side.