Overordnede mål
At styrke kvinders organisering i Arusha regionen
Umiddelbare mål
Der er uddannet 17 ledere og 36 undervisere (trainers) i Arusha regionen Organisationen UWT er styrket, således at den bedre kan udvikle langsigtede strategier og handlingsplaner samt evaluere effekten af disse Kvinderne i alle 17 wards (lokalomårder) er organiseret så de er i stand til at sætte aktiviteter og produktioner i værk.
Målgrupper
Projektets deltagere består hovedsagelig af kvinder, men også i mindre omfang mænd, idet nogle af underorganisationerne også blandt medlemsskaren og ledelsen er mænd. Kvindernes indflydelse i samfundslivet er meget begrænset. I Arusha Municipal som har 10 afdelinger består alle lederne af mænd. Ud af 26 mellemledere i disse afdelinger er 4 kvinder. Trods de beslutninger der træffes for kvinderne, er kvinderne ikke selv med til at beslutte.Målgruppen er også kvinder fra den uformelle sektor og industrien.
Resume
Det overordnede formål med projektet er, at få inddraget flere aktive kvinder i organisationen UWT (Union Women Tanzania), samt i organisationer tilknyttet UWT. Det er et formål at få udviklet de kvinder der allerede er medlemmer af UWT, både på ledelsesniveau og medlemsniveau. Endvidere skal nogle af kvinderne uddannes til trainers, som så kan uddanne videre. Hovedaktiviteterne er ledelsestræning der når helt ud til medllemerne i lokalafdelingerne (Wards). I træningen indgår: organisationsarbejde, økonomi, struktur, vedtægter, mål, planlægning, personlig udvikling, demokrati, ansvar, ledelse, micro-project management, handlingsplaner, social-, rets- og arbejdsmarkedspolitikker. Det langsigtede mål er, at kvinderne skal være bedre til at fremsætte krav til udviklingen i samfundet, samt via mikro-kreditter som UWT stiller til rådighed for medlemmerne, at få etableret småproduktioner med henblik på at få igangsat en økonomi og arbejde (både til kvinder og mænd).