Miskito-kvinders rettigheder og skovlandbrug i La Moskitia

Projektperiode:

01.04.2007 - 30.09.2009

Beviliget beløb:

2.945.421,- DKK

Organisation:

Verdens Skove

Partnere:

Cooperativa Mixta - MOMANASTA

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt D (1 - 3 mio)

Indsatser foregår i:

Honduras

Overordnede mål

Miskito-kvinder i La Moskitia, Honduras, tager selv initiativ og ansvar for egen udvikling gennem viden om deres rettigheder, bedre organisering, bedre ernæring og et forbedret landbrug, samtidigt med at regnskovene bevares.

Umiddelbare mål

1. Miskito-kvinder i 3 kvindegrupper og indbyggere i 11 landsbyer udøver aktivt deres rettigheder gennem deres organisationer i landsbyen og overfor offentlige myndigheder. 2. Miskito-familiens fødevaresikkerhed og ernæring er forbedret gennem en optimering af eksisterende dyrkningsmetoder og introduktion af alternative afgrøder ved naturnære dyrkningsmetoder i 11 landsbyer.

Målgrupper

8.500 miskito indianere i 11 landsbyer i Mocorón området i La Moskitia. Ud af 3 kvindegrupper er MOMANASTA valgt som målgruppepartner. Der fokuseres især på udvikling af kvindernes rettigheder, selvværd og skovlandbrug, men også landsbyens mænd og ledere drages ind. Føderationen af miskito indianere, FINZMOS deltager i landbrugsaktiviteter og udbredelse af disse i landsbyerne.

Resume

Projektet har til formål at kapacitetsopbygge indfødte miskito-kvinder i Honduras’ regnskov til selv at definere udvikling for deres landsbyer og give dem redskaber til at handle i overensstemmelse med deres planer og øve indflydelse på en bæredygtig fremtid. Øget selvværd, ansvar og initiativtagning samt ejerskab for aktiviteter er nøgleord i projektet. Gennem praktisk indlæring skabes viden om kvinders og indfødte folks rettigheder, styrkes eksisterende lokale organisationer, forbedres og diversificeres det eksisterende, ekstensive skovlandbrug, for at bidrage til en bedre ernæring, større velvære og mere overskud for de lokale familier. Projektet er en facilitering af nye muligheder indenfor den eksisterende hverdag og tager udgangspunkt i den viden og de praksisser, der allerede findes blandt miskitoerne. Projektet gennemføres i partnerskab med den lokale kvindegruppe MOMANASTA og har en målgruppe på 8.500 miskito-indianere.