Quality early childhood education and decent employment in Zambia

Projektperiode:

01.06.2018 - 31.12.2022

Beviliget beløb:

2.007.679,- DKK

Organisation:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

Partnere:

Zambia National Union of Teachers (ZNUT)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Udviklingsindsats

World goals:

Mål 1: Afskaf fattigdom

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Indsatser foregår i:

Zambia

Overordnede mål

Sikre adgang til kvalitets daginstitutionstilbud til børn i Zambia gennem uddannede og anstændig lønnede pædagoger i offentlige og private daginstitutioner.

Umiddelbare mål

1) I 2020 er livsmulighederne for 6000 børn øget gennem Læring gennem Leg tilgange fra 150 ECE undervisere og 1.800 nyuddannede ECE undervisere 2) I 2020 er livsvilkårene for 450 ECE undervisere øget gennem øget og forbedret vejledning udført af 10 ZNUT afdelinger. 3) I 2020 har ZNUT øget opmærksomheden på børnevenlige undervisningsmiljø centre blandt hovedinteressenter i ECE gennem fortalervirksomhed og partnerskaber.

Målgrupper

6.000 børn hvis livsmuligheder er forbedret 450 undervisere på Early Childhood Education uddannelsen på 10 zambiske uddannelsesinstitutioner 1.800 nyuddannede Early Childhood Education undervisere 80 Zambia National Union fagforeningsaktivister 1050 skole- og early childhood education bestyrelsesmedlemmer

Resume

Projektet overordnede antagelse bygger på James Heckmans studier, der viser at tidlig indsats overfor børn har en afgørende betydning for børnenes livchancer senere i livet. Knap 16% af børn i Zambia modtager Early Childhood Education (ECE). De eksisterende tilbud har lav faglighed og uregulerede løn og ansættelsesvilkår. Zambia National Union of Teachers støttes i kapacitetsopbygning til social dialog med myndigheder og private ejere af ECE centre for at sikre anstændige arbejdsvilkår og øget kvalitet i ECE professionen. Indsatsen finder sted i alle Copperbelt Provincens 10 distrikter. Endvidere vil kapacitetsopbygningen understøtte oprettelse af 10 ZNUT ECE afdelinger således at alle distrikter i Copperbelt Provincen har en ZNUT ECE afdelingen. Udgangspunktet er at hver afdeling skal have 8 valgte ECE undervisere i hver afdeling. Endvidere understøttes en proces frem imod ændringer i ZNUTs vedtægter således at ECE skal være repræsenteret i ZNUTs ledende organer. Professionsudviklingen sker ved 6 Læring gennem leg workshops med efterfølgende besøg på de i alt 150 ECE centre hvorfra ECE underviserne kommer. Endvidere er der planlagt en læring gennem leg workshop for 30 undervisere fra de 10 university colleges, der udbyder ECE uddannelse. Udover at inspirere underviserene til en legebaseret tilgang tilstræbes det ar læring gennem leg workshoppens indhold indarbejdes i universiteternes læseplaner for grund- efter og videreuddannelse. Professionsudviklingen øger ECE kvaliteten, hvilket giver ZNUT øget legitimitet i civilsamfundet som dermed styrkes i kampen for bedre vilkår. Certificeringen af university colleges vil føre til at et deltagerbevis repræsenterer formel anderkendt uddannelse, hvilket kan understøtte jobmuligheder og løn. Den sociale dialogs målgruppe er myndigheder, private ejere af ECE centre samt forældreorganisationer. I dialogen med myndigheder og private ejere vil udgangspunkt være International Labour Organisation’s ECE guidelines ligesom små ZNUT undersøgelser af ECE underviseres socioøkonomiske forhold samt vilkårene for at drive private ECE centre vil indgå i dialogen. Forældreorganisationerne vil blive informeret om børnevenlige ECE centre og vil dels være rettet mod undervisningens indhold men også den fysiske fremtoning af ECE centrene.