Overordnede mål
Politisk indflydelse for småbønder i Lesotho
Umiddelbare mål
Forbedrede færdigheder og strategier hos RSDA mht. at støtte og bakke op om småbønderne i Lesotho i deres ønske om at opnå politisk indflydelse på egne leveforhold.
Målgrupper
RSDA personale og småbøndernes lokale og centrale ledere (formænd, kasserer, sekretærer og menige bestyrelsesmedlemmer i lokale og centrale landmandsgrupper) RSDA støttemodtagere: lokale landmand og deres paraplyorganisationer (40 - 60 grupper og paraplyer, 800-1200 husstande)
Resume
Det overordnede formål er dannelsen af landboorganisationer på tværs af Lesotho, der (via fortalervirksomhed) gør deres indflydelse gældende overfor lokale og nationale beslutningstagere. Et ambitiøst mål som kræver vedholdenhed, stabilitet og kapacitet. Partnerskabsinterventionen vil fremme RSDAs kapacitet til at understøtte de lokale landmandsgrupper og deres paraplyorganisationer (landboorganisationer). RSDAs strategi i forhold til samarbejdet med de lokale landmandsgrupper vil blive analyseret og tilpasset landmandsgruppernes aktuelle behov. Grundlaget vil være erfaringerne fra de forudgående to projekter i RSDA-DLN partnerskabet. Kapacitetsopbygningen af RSDA som organisation og forretning ses som afgørende for successen af den tredje fase i RSDA-DLN partnerskabet.