Overordnede mål
At udvikle de tre partnere og deres ungdomsorganisationers kapacitet til at styrke og promovere ungdomsinkluderende interne beslutningsprocesser.
Umiddelbare mål
1. De tre partneres organisatorisk kapacitet udvikles gennem workshops i intern styring, træningsseminarer samt praktiske øvelser, der styrker deres ungdomsorganisationer og støtter andre lokale udviklingsorganisationer. 2. Læring og erfaringsdeling mellem de tre partnere og områder faciliteres gennem refleksions-workshops, som leder til udviklingen af fælles metoder og retningslinjer, netværk mellem partnerne og systematisk monitorering af de tre projekter.
Målgrupper
Primær målgruppe: 25 medlemmer fra hver af de tre partnerorganisationer, inklusiv 20 medlemmer af ungdomsorganisationerne. Sekundær målgruppe: 16 lokale organisationer i de tre områder deltager i projekterne. Fra hver af disse vil to repræsentanter blive trænet som Trainer of Trainers, og deres ungdoms- og bestyrelsesmedlemmer trænes i interne beslutningsprocesser. Deltagerne er 50 % kvinder og 50 % mænd. Aktiviteterne planlægges så alle deltagere, uanset alder, køn og religiøs tilknytning har lige muligheder for deltagelse og udbytte.
Resume
Plan Danmark arbejder for at styrke unges muligheder for deltagelse og indflydelse i tre byområder i Alexandria og Cairo i Egypten. Sammen med tre lokalt funderede partnerorganisationer, Kamal Ramzy CDA, The Omar Ibn El Khattab Charity Association for Community development, and El Tadamoun CDA, implementeres tre CISU-støttede projekter, som styrker 3000 unges muligheder for at deltage i lokale organisationer og beslutningsprocesser. Partnerskabsaktiviteten muliggør fælles kapacitetsudvikling af partnerne for at styrke deres interne beslutningsprocesser og unges deltagelse i disse. Hermed styrkes gennemsigtighed, legitimitet og relevans for lokalsamfundene og de unge og ultimativt partnernes position som foregangsorganisationer i udviklingen af et åbent egyptisk civilsamfund. Partnerskabsaktiviteten styrker de tre partnere og Plans læring og erfaringsudveksling og etablerer et netværk af organisationer, der arbejder for et åbent og inkluderende egyptisk civilsamfund med plads til de unge, der grundlagde den egyptiske revolution.