Udvikling og demokrati gennem idræt og foreningsarbejde

Projektperiode:

01.10.2020 - 30.11.2021

Beviliget beløb:

10.000,- DKK

Organisation:

DGI Midtjylland

Pulje:

Oplysningspuljen

Indsatsområde:

Oplysningsaktivitet (under 15.000 kr.)

World goals:

Mål 1: Afskaf fattigdom

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Mål 10: Mindre ulighed

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Mål 17: Partnerskaber for handling

Indsatser foregår i:

Denmark

Resume

Der produceres en film om unge mennesker fra NordGhana, som har taget del i projektet: ‘Gender and Sports for Transformation and Empowerment Project (G-STEP). Med udvalgte verdensmål som rettesnor, viser filmen den kontekst Ghaneserne lever og arbejder i på godt og ondt og synliggør de resultater, der er skabt gennem 10 års samarbejde mellem YOPP og DGI Midtjylland. Formålet er hovedsageligt at oplyse, skabe viden forståelse og lyst til at deltage i udviklingsarbejde. Resultaterne er skabt i 9 små landsbyer i NordGhanas ‘remote areas’. Resultaterne handler om unges indflydelse på udviklingen af deres landsbyer gennem oprettelse af ungdomsforeninger med sport som en samlende aktivitet, men også med stor fokus på kønsroller og især kvinders forhold og rettigheder. Filmen bliver lavet i samarbejde med en frivillig dansker fra DGI's internationale udvalg og lokale fra projektet. Der er tale om at samarbejde om at lave en film til dansk oplysning, men som også kan bruges i projektets arbejde i Ghana. Filmen vises på efterskoler, højskoler, i DGI internationale aktiviteter og til DGI's landsstævne 2021.