Overordnede mål
At borgerne i Zanzibar kender truslen fra Non Communicable Diseases (NCDs) og ved hvordan de kan forebygges, og at der opbygges en stærk NCD Alliance, der kan varetage patienters og befolknings interesser i forhold til behandling og forebyggelse af NCDs.
Umiddelbare mål
1. En kampagne har skabt viden om NCDs og NCD Alliancen i befolkningen, og interesserede melder sig ind i alliancens medlemsforeninger. 2. En succesfuld lobbyindsats overfor regeringen bidrager til at NCDs opprioriteres i den politiske dagsorden. 3. Zanzibar NCD Alliance (Z-NCDA) udvikles som en velfungerende interesseorganisation for mennesker, der lever med og overlever NCDs, samt befolkningen generelt i forhold til forebyggelse. Alliancens ledes med udgangspunkt i principperne fra LTA, og den har udviklet sin kapacitet så den kan gennemføre oplysningskampagner, lobbyvirksomhed og tilbyde patientstøtte.
Målgrupper
Z-NCDAs bestyrelsesmedlemmer og dens medlemsforeningers bestyrelsesmedlemmer; samlet set mellem 24 og 30 mennesker. 30 frivillige. 600 nye medlemmer 100.000 borgere som modtager information om NCDs 500 borgere screenes for blodtryk og diabetes 300 borgere screenes for kræft 200 patienter eg/eller borgere med høj risiko modtager uddannelse om at leve med NCDs Projektet henvender sig i ligeværdig grad til kvinder og mænd.
Resume
Målet er at udvikle en stærk interesseorganisation for kræft, diabetes, hjerte- og lungepatienter (NCDs), som kan arbejde med oplysning, politisk lobbyvirksomhed og patientstøtte og bidrage til forebyggelse af NCDs i Zanzibar. Zanzibar NCD Alliance (Z-NCDA) vil blive styrket igennem kapacitetsudviklingsaktiviteter. Workshops om ledelse, medlemsrekruttering, kampagneudvikling og ledelse, patientstøtte og evaluering vil bidrage til udviklingen af kapaciteten. I samme forløb udvikles og afholdes en oplysningskampagne og politisk lobbyarbejde for at få politiske resultater i form af et cancerregister og adgang til essentiel NCD medicin og teknologier. Oplysningskampagnen skal bidrage til at skabe viden om forebyggelse og kontrol af NCDs samtidig med, at den skaber opmærksomhed om Z-NCDA i den brede befolkning. Kampagnen vil blive udviklet og gennemført i samarbejde med Ministry of Health. Sammen med Danish NCD Alliance vil Z-NCDA indgå i det globale lobbyarbejde i forhold til Post 2015 dagsordenen og andre relevante dagsordener.