Overordnede mål
'- at skabe et varigt samarbejde/venskab med Ugandiske organisationer/grupper - at bidrage til en forbedret sundhedstilstand i Lira og Apac Distrikter gennem brug af tilpasset teknologi til forarbejdning og opbevaring af de lokale planter og i nogen grad også fisk og kød.
Umiddelbare mål
1. At uddanne et antal lokale aktivister i ernæring og i principperne for tilberedning, videreforarbejdning og opbevaring af fødevarer, sundhedsprodukter og naturmedicin samt hvorledes lokale planter, fisk og kød kan anvendes i denne sammenhæng, og hvorledes tilpasset teknologi kan anvendes i denne sammenhæng. 2. At opbygge faciliteter på landsbyniveau til tilberedning, videreforarbejdning og opbevaring, der fungerer.
Målgrupper
1. 32 kursusdeltagere udvalgt fra de 5 CBO involveret i projektet. 50/50 kønsfordeling af kursusdeltagere. 2. 5 aktive CBOer i området. 3. CBOernes medlemmer, som tilhører den fattige landbefolkning med en overvægt af kvinder. I alt ca.1200 personer, som vil blive berørt af oplysningsarbejde og træning og inddraget i opbygning af anlæg eller får mulighed for at kopiere anlæggene. 4.Den øvrige befolkning i de områder, hvor CBO er arbejder, som også vil blive berørt af oplysningsaktiviteterne, evnt. bliver kunder og ligeledes kan lade sig inspirere af aktiviteterne. 5.Kunderne. Befolkningen i det større nærområde.
Resume
Formål: Formålet er tosidigt. For det første er et af DUFA´s grundpiller at skabe samarbejde med Ugandiske organisationer og grupper, for derigennem at få bygget bro mellem de to folk og skabe forståelse for kulturers fællesskaber og forskelligheder.For det andet er det et ønske om helt konkret at forbedre sundhedstilstanden i Lira og Apac distrikter. Formålet er at projektet skal være bæredygtigt om 3 år. Projektet tager af samme grund højde for de specielle klimatiske forhold, er opmærksom på de traditionelle strukturer og ikke mindst på kønsaspektet. Ligeledes lægges der stor vægt på at ko-ordineringsgruppen og de lokale udviklingsarbejdere, der skal uddannes i ernæring og brug af tilpasset teknologi, er kompetente og i stand til at varetage opgaven. Der vil foregå en løbende monitorering og evaluering af projektet.