Overordnede mål
Gennem kapacitetsopbygning af AMA, at bidrage til forbedring af bønder i Ancuabes levevilkår og brugs- og ejendoms rettigheder til jord
Umiddelbare mål
Gennem kapacitetsopbygning af AMA, at bidrage til forbedring af bønder i Ancuabes levevilkår og brugs- og ejendoms rettigheder til jord
Målgrupper
Medlemmerne af ni skovbrugergrupper, der er bønder, hovedsageligt kvinder. Det anslås, at omkring 7.200 personer vil blive berørt af aktiviteterne i løbet af de tre projektår.
Resume
Organisationen AMA arbejder med miljøbeskyttelse i det nordøstlige Mozambique, hvor naturressourcerne endnu er relativt intakte. En stærkt accelererende overudnyttelse er påbegyndt. Ved styrkelse af AMA som organisation og ikke mindst dens evne til at rådgive bønder om forbedrede dyrkningsmetoder, bl.a. byggende på agerskovsprincipper, vil projektet kunne medvirke til at mindske presset på naturressourcerne. Naturskoven hugges ned for at eksportere det værdifulde træ. Lokalsamfundene, som ifølge lovgivningen kan få brugsrettigheder og koncessioner overdraget holdes udenfor. Projektet vil gennemføre en test sag om overdragelse af rettigheder til et lokalsamfund for at kunne vise et eksempel til efterfølgelse. Med et lokalt formelt ejerskab til skoven vil interessen for en bæredygtig drift øges til glæde for hele det mozambikanske samfund. AMA’s organisatoriske styrkelse sigter også mod at geare foreningen bedre til at varetage de lokale bønders interesser overfor myndigheder og interessegrupper med fokus på provinsens naturressourcer.