Overordnede mål
Forbedre levevilkårene for målgruppen af subsistens farmere i Lwamagwa Count, Rakai District
Umiddelbare mål
Hovedmålsætning: 1. Gennem undervisning i miljø- og dyrkningsmæssige sammenhænge, udbrede brugen af forskellige beplantninger, og her i gennem øge målgruppens adgang til brænde og forbedre det lokale miljø. Undermålsætninger: 2. Øge målgruppens selvorganiseringsgrad og her i gennem medvirke til at styrke det civile lokalsamfund. 3. Skabe en stærk lokal NGO ved en kapacitetsmæssig styrkelse af vores partner og sikre deres demokratiske lokale forankring.
Målgrupper
Der er i alt i Lwamagwa subcounty 31.800 indbyggere og skønsmæssigt 4.000 husstande. Langt de fleste af indbyggerne er subsistens farmere, og udgør projektets målgruppe. Arbejdet med fremskaffelse af brænde varetages af kvinderne (og børnene) og da projektets hovedformål er at lette denne adgang, vil projektets primære målgruppe være kvinderne og børnene
Resume
Formålet med projektet er at minimere problemet med adgang til brænde for madlavning for Lwamagwa County (Uganda), Rakai District’s 31.800 indbyggere/ 4.000 husstande ved mobilisering og uddannelse i dyrkning og formering af brændegivende træer/buske. 1.400 husstande forventes at deltage i projektet og vil ved projektudløb være i stand til at dyrke og videreformere buske og træer, som ved styning vil give brænde nok til husstanden. Desuden vil projektet søge at øge målgruppens generelle viden om miljømæssige sammenhænge og selvorganiseringsgrad. Projektet gennemføres sammen med vores mangeårige lokale partner, Juveniles Welfare Services, og det er desuden projektets formål at udvikle vores partner til en stærk lokalt forankret NGO. Projektet gennemføres med teknisk bistand fra et større svensk træplantningsprojekt, Viskogen, som arbejder i nærheden.