Paedagogisk inspirations center

Projektperiode:

15.01.2018 - 31.08.2019

Beviliget beløb:

163.016,- DKK

Organisation:

Arbejdsgruppen for Leg og Læring

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Medborgerindsats

Indsatser foregår i:

Tanzania

Overordnede mål

En institution, som er kendt i lokalsamfundet, og som børn og voksne opsøger for at lære kreative legemetoder og for at deltage i dialog om leg, læring, og opdragelse

Umiddelbare mål

Delmål 1 – Strategiske indsatser • En voksengruppe, som kan facilitere legen blandt børn i 3-10 års alderen, med relevant legetøj. • En institution (Børnehuset), som kan formidle lege i radio og på sociale medier • Påbegyndte forsøg med lokalt at fremstille og sælge legetøj, der fremmer kreativ leg. • En påbegyndt beskrivelse og formidling af lokale lege, danse, sanglege, rim og remser. Delmål 2 – Organisatorisk kapacitetsopbygning • En formaliseret organisation, der kan fremme institutionens virke i lokalsamfundet

Målgrupper

Målgrupper Første målgruppe er den langsigtede målgruppe: Børnene fra 0 til 10 år i området i Kashai ved Bukoba. Dette er målgruppen, som skal have gavn af indsatsen på længere sigt. Der er i lokalområdet ca. 4000 børn. I dette begrænsede projekt kan det kun forventes at en mindre del af denne store målgruppe nås. Anden målgruppe kan også kaldes den umiddelbare målgruppe. Det er de voksne, der skal trænes i nye pædagogiske metoder til at sikre opfyldelsen af formålet med børnehuset. Helt kontkret medlemmerne af NyW og lærerne på Mafumbo PS. Tredje målgruppe er de voksne, der til daglig er rundt om børnene: Forældre, lærere, børnepassere og endelig også beslutningstagere både politikere og regeringsansatte.

Resume

I Tanzania er udenadslære i skolerne det almindelige og den fremherskende pædagogik, så der ikke er plads til børnenes kreativitet og deres motivation til at lære tørrer ud. Målet er på sigt at fremme en dialog med forældre og undervisere m.fl. omkring kreative metoder til indlæring og leg. Projektet vil præsentere nyt legetøj og gamle og nye måder at lege på, i radio-udsendelser i 2 lokalradioer, og simultant gennemføre det samme for 240 børn i lokale 1.klasser sammen med deres lærere. Lave forsøg med lokal fremstilling af legetøj, og muliggøre salg af det præsenterede legetøj mm. Dertil indsamle lokale sanglege, eventyr osv. som også præsenteres i radioen og på sociale medier. Og invitere forældre og undervisere til dialogmøder om pædagogiske spørgsmål. Projektet indeholder mange innovative elementer, som trænes. Pædagoger mobiliseres til at gennemføre praktikophold ved projektet. Resultatet er, at børn får gode innovative evner til et fremtidigt aktivt medborgerskab.