Overordnede mål
Forbedret seksuel sundhed og sikker sex adfærd blandt unge i fire udvalgte slumkvarterer i Lusaka, Zambia.
Umiddelbare mål
• Information og rådgivning vedrørende seksuel og reproduktiv sundhedsfremme målrettet unge mennesker, er tilgængelig i projekt områderne Kanyama, George, Misisi og Garden Compound. • Styrket offentlig og politisk tilslutning til fremme af unges seksuelle og reproduktive sundhed, rettigheder og adgang til unge venlig sundheds service, på både lokalt og nationalt niveau.
Målgrupper
• Primær målgruppe: 2000 unge drenge og piger i alderen 13-25 i projekt områderne Kanyama, George, Misisi og Garden Compounds, Lusaka, Zambia. Særlig fokus vil blive rettet mod unge piger/kvinder da smitte med HIV samt andre seksuelt overførte infektioner er langt større blandt disse i forhold til unge mænd. • Sekundære målgrupper: a) Unge i alderen 13-25 udenfor projekt områderne idet sms rådgivning og information vil være nationalt tilgængelig, kun begrænset af netværks dækning. b) Lokale og nationale beslutningstagere med indflydelse på sundheds- og unge forhold.
Resume
Projektet søger at forebygge smitte med HIV og andre seksuelt overførte infektioner blandt unge mennesker i alderen 13-25 år i Lusaka, Zambia, samt at øge den offentlige og politiske støtte til at sikre at unge mennesker i Zambia har adgang til målrettet og gratis seksuelt sundhedsfremmende service og information i det offentlige sundhedssystem. Dette søges gjort gennem følgende projekt aktiviteter: a) Udbydelsen af ”Sikker Sex” sms rådgivning og information. b) Udgivelse af en ”Sikker Sex Håndbog”. c) ”Ung til Yngre” seksual undervisning i skoler og ungdomsklubber. d) Fortaler og medie kampagne rettet mod relevante beslutningstagere på lokalt og nationalt niveau. Projektets primære målgruppe er 2000 unge som nås gennem ”Ung til Yngre” undervisning i fire slumkvarterer i Lusaka, mens sms tjenesten i realiteten er tilgængelig for alle unge i hele Zambia. Brugen af sms oplysning i folkesundhedsmæssig forebyggelse er ny i Zambia, og projektet har derfor karakter af et pilot projekt.